Indkøring i vuggestue og dagpleje – sådan får dit barn en tryg start

Måske nærmer den første dag sig, og du kan allerede mærke det i maven.

Dit barn skal pludselig være sammen med andre voksne i flere timer ad gangen. Du skal måske tilbage på arbejde, og selvom du har valgt vuggestuen eller dagplejen med omtanke, kan tankerne begynde at fylde:

Hvor lang tid skal vi sætte af til indkøringen?

Hvad hvis mit barn græder, når jeg går?

Hvordan ved jeg, om mit barn er klar til, at jeg går ud ad døren?

Jeg har selv stået på den anden side som vuggestuepædagog og taget imod børn og forældre i den første tid. I dag arbejder jeg som familievejleder, og derfor kender jeg indkøringen fra begge sider.

Noget af det vigtigste, jeg gerne vil give videre, er, at en god indkøring ikke handler om at få barnet hurtigst muligt til at kunne undvære dig. Den handler om, at dit barn gradvist får erfaring med, at der også findes en anden voksen, som kan passe på, trøste og skabe tryghed, når du ikke er der.

Det tager forskellig tid fra barn til barn, og det giver sjældent mening at sammenligne jeres forløb med andres.

Hvor lang tid tager indkøring i vuggestue eller dagpleje?

Der findes ikke én rigtig længde på en indkøring. Nogle børn får hurtigt kontakt til den nye voksne, mens andre har brug for længere tid. Det vigtigste er derfor ikke, hvilken dag I er nået til, men om barnet gradvist kan tage imod kontakt og trøst, falde mere til ro og begynde at undersøge omgivelserne.

Forskning i små børns overgang til dagtilbud peger også på betydningen af at give barnet tid. I Ahnert m.fl. blev tilknytningsrelationen bedre bevaret eller udviklet, når mødrene brugte flere dage på indkøringen. Studiet omfattede børn omkring 15 måneder, så det skal ikke læses som en fast opskrift for alle børn, men det understøtter værdien af en gradvis overgang.

I videoen her fortæller jeg om, hvad der kan ske i dit barn under opstarten, og hvorfor relationen til den nye voksne er så vigtig.

Hvad er formålet med indkøringen?

Jeg synes, det bliver lettere at forstå indkøringen, når vi flytter fokus fra kalenderen til relationen.

Dit barn kender allerede nogle voksne rigtig godt. Når noget bliver svært, er det jer, barnet søger. Når barnet bliver usikkert, træt eller ked af det, har det erfaring med, at I hjælper det tilbage til ro.

Under indkøringen skal barnet langsomt opdage, at den nye voksne også kan være en person, man kan søge, når noget bliver svært.

Det kan udvikle sig sådan:

1. Dit barn opdager, at du går.
2. Barnet reagerer på adskillelsen.
3. Den nye voksne går ind og hjælper.
4. Barnet får erfaring med at kunne blive trøstet.
5. Barnet finder gradvist mere ro.
6. Barnet får igen overskud til at lege, kigge rundt og udforske.

Det er den udvikling, jeg ville holde øje med. Et barn kan godt være i vuggestuen i flere timer uden egentlig at være faldet til, mens et andet barn måske kun er der kort tid, men allerede er godt i gang med at skabe en relation til den voksne.

Se mindre på klokken og mere på barnet

Når jeg tænker tilbage på mine år i vuggestue, er noget af det tydeligste for mig, hvor forskellige børn er. Nogle går hurtigt ud og undersøger rummet, mens andre sidder tæt på mor eller far længe og bruger tid på bare at kigge. Begge dele kan være helt okay.

Det, jeg ville se efter, er blandt andet:

• Kan den nye voksne komme tættere på?
• Kan barnet tage imod hjælp?
• Kan barnet efter noget tid trøstes?
• Begynder barnet at rette opmærksomheden mod legetøj eller andre børn?
• Søger barnet tilbage til den voksne, når noget bliver svært?

I min faglige samtale med pædagog Charlotte Juhler taler vi også om netop det: Man er nødt til at kigge på det enkelte barn og tilpasse tempoet derefter frem for at forsøge at få alle børn ind i den samme plan.

Hvor lang tid bør du sætte af til indkøringen?

Hvis du har mulighed for det, ville jeg sætte lidt mere tid af, end du håber at få brug for. Ikke fordi du skal forvente, at indkøringen bliver svær, men fordi det giver jer mulighed for at følge dit barns tempo uden samtidig at have en arbejdsstart hængende over hovedet.

En uge kan være fint for nogle børn. For andre er det for hurtigt.

Derfor vil jeg allerede inden opstart spørge stedet:

• Hvordan plejer I at gribe indkøringen an?
• Hvor lang tid anbefaler I, at vi sætter af?
• Hvem bliver mit barns primære voksne?
• Hvornår begynder I typisk at bede forælderen gå?
• Hvad gør I, hvis mit barn ikke kan trøstes?

Det sidste spørgsmål er særligt vigtigt, fordi målet ikke er, at barnet bare skal holde op med at reagere. Målet er, at barnet gradvist får erfaring med, at det kan få hjælp gennem reaktionen.

Hvordan kan en indkøring se ud?

Der findes ikke én plan, der passer til alle, men et forløb kan eksempelvis udvikle sig sådan:

Først er du med

De første gange er I måske kun på stuen eller hos dagplejeren i kort tid. Dit barn kan kigge, mærke stemningen og begynde at lære den nye voksne at kende, mens du stadig er der.

Den nye voksne fylder lidt mere

Efterhånden kan pædagogen eller dagplejeren tage mere kontakt. Måske finder den voksne et stykke legetøj frem, hjælper barnet med noget eller sidder tættere på.

Her synes jeg, det er vigtigt ikke hele tiden at komme den voksne i forkøbet. Hvis barnet giver plads til det, skal den nye voksne også have mulighed for at få nogle små succeser sammen med barnet.

Du går kort væk

Når der er begyndt at komme kontakt, kan næste skridt være, at du går ud i kort tid. I starten kan det være ganske få minutter.

Tiden bygges langsomt op

Senere kan barnet være der længere. Måske kommer et måltid ind, og på et tidspunkt også søvn.

I min samtale med Charlotte fortæller hun også, at hun bygger tiden gradvist op og ikke nødvendigvis forsøger at få barnet til at sove allerede den første uge.

Det er netop sådan, jeg synes en plan skal bruges: som en retning, ikke som en deadline.

Hvordan ved jeg, om mit barn er klar til, at jeg går?

Du behøver ikke vente på, at dit barn er fuldstændig ligeglad med, om du er der. Det er heller ikke målet.

Jeg ville i stedet se efter, om der er begyndt at opstå en lille relation til den nye voksne. Måske kan pædagogen få et smil, barnet tager imod noget legetøj, eller den voksne kan sidde tæt på og hjælpe med noget uden, at barnet straks søger tilbage til dig.

Det er små tegn, men de betyder noget. Den nye voksne skal ikke erstatte dig. Barnet skal bare langsomt opdage, at der også findes hjælp og tryghed her.

Hvad hvis mit barn græder, når jeg går?

Er det normalt, at mit barn græder ved aflevering?

Ja, gråd kan være en helt normal reaktion på adskillelsen. Gråd betyder ikke i sig selv, at indkøringen går dårligt. Det vigtigste er, hvad der sker bagefter: Kan den nye voksne hjælpe dit barn? Kan barnet gradvist finde mere ro og senere begynde at orientere sig mod omgivelserne igen?

Det kan være noget af det allersværeste ved indkøringen. Selvom du godt ved, hvorfor du går, kan hele dit omsorgssystem fortælle dig, at du skal vende tilbage.

Forskning i små børns overgang til dagtilbud viser også, at gråd under selve adskillelsen ikke i sig selv kan bruges som tegn på, at noget er galt. Ahnert m.fl. fandt blandt andet, at trygt tilknyttede børn kunne reagere tydeligt ved adskillelsen.

Derfor ville jeg især være nysgerrig på:

• Kan den nye voksne hjælpe?
• Falder barnet langsomt mere til ro?
• Kan barnet efter noget tid begynde at lege eller orientere sig mod omgivelserne?

Det fortæller langt mere end selve afskeden.

Du kan læse mere i Mit barn græder ved aflevering – hvad gør jeg?

Du må godt synes, det er svært

Når man får at vide, at man skal være rolig ved afleveringen, kan det hurtigt føles som endnu et krav, som om du ikke må være ked af det.

Det må du godt.

Du må gerne have en klump i halsen, være i tvivl eller gå ud og græde bagefter. Det, jeg mener med tydelighed, er mere, at barnet skal kunne forstå, hvad der sker.

Hvis du siger, at du går, så gå. Hvis du siger farvel, så lad det være farvel, og snig dig ikke væk.

Et af de billeder, jeg bruger meget, er:

“Jeg går, men jeg kommer igen.”

Barnet kan godt blive ked af det over, at du går. Over tid får barnet erfaring med, at afskeden også bliver fulgt af, at du kommer tilbage.

Hvordan foregår indkøring i dagpleje?

Grundprincippet er det samme som i vuggestuen: dit barn skal lære en ny voksen at kende og erfare, at den voksne kan hjælpe, når du ikke er der.

Rammerne er bare anderledes. I dagplejen er der typisk én voksen og færre børn, og pasningen foregår i et hjemligt miljø. For nogle familier er netop det en vigtig grund til at vælge dagpleje.

Der er også gæstedagpleje, som kan blive en ekstra overgang for barnet. Derfor ville jeg blandt andet spørge:

• Hvordan foregår indkøringen hos jer?
• Hvordan introduceres mit barn til gæstedagpleje?
• Hvordan arbejder I med genkendelighed?
• Hvad gør du, hvis mit barn bliver meget ked af det?
• Hvordan deler vi information om søvn, mad og barnets reaktioner?

Dagplejen skal derfor ikke ses som en helt anden type indkøring. Barnets grundlæggende behov for en tryg relation til den nye voksne er det samme.

Kan man køre sit barn ind under barsel?

Hvis du har mulighed for at skabe luft omkring opstarten, synes jeg ofte, det er en fordel. Det betyder ikke, at barnet nødvendigvis skal bruge flere uger på indkøring, men det giver jer mulighed for at bruge mere tid, hvis det viser sig nødvendigt.

Der findes også mulighed for deltidsplads på 30 timer om ugen under barsel i bestemte situationer. De konkrete betingelser bør altid tjekkes aktuelt hos kommunen eller den relevante myndighed.

Hvis dit barn skal starte meget tidligt, kan du også læse min guide om tidlig start i vuggestue eller dagpleje.

Hvad kan du gøre allerede før første dag?

En tryg start begynder ikke nødvendigvis på den første officielle indkøringsdag. Du kan hjælpe barnet allerede inden ved at skabe genkendelighed.

Jeg anbefaler blandt andet:

• besøg stedet inden start, hvis det er muligt
• brug den nye voksnes navn
• vis eventuelt et billede af den voksne
• sæt enkle ord på, hvad der skal ske
• skru lidt ned for tempoet derhjemme omkring opstarten
• tag kendte ting med, fx sut, putteklud eller bamse

Hvis den primære voksne hedder Anne, kan du fx sige:

“Det her er Anne. Anne skal passe på dig, når mor eller far er på arbejde.”

Det kan virke meget enkelt, men genkendelighed betyder noget for små børn.

Jeg gennemgår de fem ting, du kan gøre før start, i en artikel for sig.

Vil du læse mere om tempo og stimulation hos små børn, kan du også læse Skal jeg aktivere min baby hele tiden?.

Hvordan ved du, at indkøringen går den rigtige vej?

Tegn på at dit barn er ved at finde sig til rette

Se efter udvikling frem for efter fravær af gråd. Gode tegn kan være, at dit barn gradvist kan tage imod trøst, søger den nye voksne, begynder at lege eller udforske og kan finde mere ro. Det vigtigste er, at barnet langsomt begynder at bruge både stedet og den nye voksne som støtte.

Jeg ville ikke bruge fraværet af gråd som det vigtigste tegn. Nogle børn reagerer tydeligt ved aflevering og finder derefter hurtigt mere ro, mens andre næsten ikke græder, men bruger længere tid på at turde udforske.

Dit barn kan fx:

• tage imod trøst fra den nye voksne
• begynde at lege eller undersøge
• spise eller drikke
• finde mere ro
• tage initiativ til kontakt
• søge tilbage til den voksne for hjælp

I min samtale med Charlotte taler vi blandt andet om, at hun ser efter, om barnet spiser, kan hjælpes til søvn, deltager i aktiviteter og leg og tager initiativ til kontakt med både børn og voksne.

Det er også noget, jeg selv ville lægge stor vægt på. Barnet skal ikke bare kunne være der. Vi vil gerne se, at barnet langsomt begynder at bruge stedet og den nye voksne.

Hvad hvis det går godt og så bliver svært igen?

Så behøver det ikke betyde, at noget er gået galt. Opstart er ikke en lige linje.

Barnet kan få nogle gode dage og derefter reagere mere. Nogle børn reagerer også tydeligere senere, når de for alvor har forstået den nye rytme og ved, at du faktisk går og er væk i noget tid. Jeg har skrevet mere om, hvorfor reaktionerne kommer senere hos nogle børn.

Det kan vise sig ved sværere afleveringer, mere behov for at være tæt på dig, større følelsesreaktioner eller ændret søvn.

Hvis dit barn reagerer mere efter opstarten, kan du læse mere om reaktioner efter start i vuggestue og dagpleje.

Hvornår skal du reagere?

Hvis dit barn over længere tid slet ikke kan trøstes, ikke begynder at finde ro eller ikke viser tegn på at kunne skabe en relation til den nye voksne, ville jeg ikke bare tænke, at barnet “skal vænne sig til det”. Så skal I være nysgerrige på, om tempoet eller rammen skal ændres.

Det kan være relevant at tale om:

• kortere dage
• langsommere optrapning
• mere tid med den samme voksne
• færre skift
• hvad der virker hjemme
• hvad pædagogen ser, efter at du er gået

I min faglige snak med Charlotte siger hun meget enkelt: “Man kan ikke kommunikere for meget med os.” Det synes jeg faktisk er et rigtig godt råd til forældre.

Hvis indkøringen trækker ud, har jeg samlet, hvad I konkret kan aftale med vuggestuen eller dagplejeren, i artiklen om svær indkøring. Vil du hellere vende det med en, der kender indkøringen fra begge sider, kan du læse om, hvordan jeg kan hjælpe jer.

Det ser pædagogen, når du er gået

Det her er et af de steder, hvor min erfaring fra vuggestuen betyder meget for den måde, jeg vejleder på.

Som forælder ser du afskeden. Pædagogen ser det, der sker bagefter.

Et barn kan græde voldsomt i mors eller fars arme og derefter forholdsvis hurtigt falde til ro hos den voksne. Et andet barn kan blive helt stille og have brug for lang tid tæt på pædagogen, før det tør gå ud og lege.

Derfor ville jeg ikke nøjes med at spørge:

“Gik det godt?”

Spørg hellere:

“Hvad skete der, efter jeg gik?”

Hvor længe var barnet ked af det? Hvad hjalp? Søgte barnet den voksne? Legede det? Spiste det? Hvordan virkede barnet gennem formiddagen?

De konkrete svar fortæller dig meget mere end et enkelt “det gik fint”.

Det siger pædagogen

I samtalen her taler jeg med Charlotte Juhler, som har mange års erfaring som pædagog i vuggestue og børnehave. Vi taler blandt andet om tilknytning, afleveringer, varighed, søvn, forældresamarbejde og de tegn, hun selv ser efter under en indkøring.

En tryg indkøring ser ikke ens ud for alle børn

Nogle børn græder ved afleveringen og falder hurtigt til ro bagefter. Andre græder næsten ikke, men bruger lang tid på at turde slippe forælderen.

Nogle virker glade fra start, mens reaktionerne bliver tydeligere derhjemme eller først kommer nogle uger senere.

Det vigtigste er derfor ikke at få dit barn hurtigst muligt gennem indkøringen. Målet er, at barnet gradvist får erfaring med:

Jeg kan være her. Der er en voksen, der passer på mig. Og mor eller far kommer igen.

Ofte stillede spørgsmål om indkøring i vuggestue og dagpleje

Hvor lang tid tager indkøring i vuggestue?

Det varierer fra barn til barn. Kig især efter, om dit barn gradvist kan tage imod trøst fra den nye voksne, falde mere til ro og begynde at udforske frem for kun at tælle antallet af dage.

Hvor lang tid tager indkøring i dagpleje?

Det varierer også i dagpleje. Den mindre ramme kan føles overskuelig for nogle børn, men barnet skal stadig have tid til at skabe en relation til den nye voksne.

Er det normalt, at mit barn græder ved aflevering?

Ja. Gråd kan være en normal reaktion på adskillelsen. Se især på, om barnet bagefter kan tage imod hjælp fra den voksne og gradvist finde mere ro.

Skal jeg snige mig væk, hvis mit barn bliver ked af det?

Nej. Jeg anbefaler en tydelig afsked, hvor barnet oplever, at du siger farvel og går. På den måde får barnet også erfaring med, at du senere kommer tilbage.

Hvordan ved jeg, om indkøringen går godt?

Gode tegn kan være, at barnet kan trøstes, begynder at lege eller udforske, tager kontakt til den nye voksne og søger tilbage til den voksne, når det får brug for hjælp.

Hvad hvis mit barn ikke falder til?

Tal tæt med vuggestuen eller dagplejeren. Nogle børn har brug for mere tid, kortere dage eller en langsommere optrapning. Hvis din bekymring for barnets trivsel fortsætter eller bliver større, bør du også tale med relevante fagpersoner omkring barnet.

Er indkøring i dagpleje anderledes end i vuggestue?

Rammerne er forskellige, men barnets grundlæggende opgave er den samme: at lære en ny voksen at kende og erfare, at denne voksne kan skabe tryghed, når forælderen ikke er der.

Kan man køre sit barn ind, mens man stadig er på barsel?

Ja. Det kan give mere fleksibilitet omkring tempoet, fordi indkøringen ikke nødvendigvis skal være afsluttet på en bestemt arbejdsdag. De konkrete regler om deltidsplads under barsel bør tjekkes aktuelt hos kommunen eller den relevante myndighed.

Kilder og videre læsning

• Ahnert, Gunnar, Lamb & Barthel (2004): Transition to Child Care
• Vermeer & van IJzendoorn (2006): Children’s elevated cortisol levels at daycare
• Badanes, Dmitrieva & Watamura (2012): Understanding cortisol reactivity across the day at child care
• BUPL: Førende forsker om vuggestuestart – “Det går alt for stærkt”
• Nordea-fonden / VIA University College: Når børn starter i dagtilbud er de andre børn vigtige
• Faglig samtale om tryg indkøring med pædagog Charlotte Juhler