Trives mit barn i vuggestuen? Tegn på trivsel og mistrivsel

Måske går afleveringerne egentlig okay.

Dit barn græder ikke nødvendigvis, når du går, og personalet fortæller måske, at dagen er gået fint. Alligevel kan du sidde med en fornemmelse af, at noget har ændret sig.

Måske er dit barn mere træt, mere stille eller har større følelsesreaktioner derhjemme. Måske søger det dig meget mere end tidligere, og så kan spørgsmålet begynde at fylde:

Trives mit barn egentlig i vuggestuen?

Det kan være svært at vurdere, fordi trivsel ikke kan aflæses på én enkelt ting. Et barn kan græde ved aflevering og stadig være godt i gang med at finde tryghed. Et andet barn kan gå ind uden gråd og samtidig have brug for meget støtte gennem dagen.

Efter mine år i vuggestue er noget af det vigtigste, jeg har taget med mig, at vi skal se på hele barnet over tid. Ikke kun på afleveringen, ikke kun på om barnet leger, og heller ikke kun på, hvordan barnet er, når det kommer hjem.

Hvordan ved jeg, om mit barn trives i vuggestuen?

Tegn på trivsel kan være, at dit barn kan tage imod trøst fra en voksen, gradvist begynder at lege og udforske og søger tilbage til den voksne, når det har brug for hjælp eller tryghed. Trivsel betyder ikke, at barnet skal være glad hele dagen eller aldrig må savne dig. Se især efter, om der over tid kommer mere kontakt, ro, nysgerrighed og deltagelse.

Hvis du først vil have det store overblik over selve opstarten, kan du læse min guide om indkøring i vuggestue og dagpleje.

I Modul 3 taler jeg mere om de reaktioner, der kan komme under opstarten, både i institutionen og derhjemme.

Hvilke tegn kan tyde på, at mit barn trives?

Et barn, der er ved at finde sig til rette, begynder typisk gradvist at bruge både de voksne og omgivelserne mere. Det kan være små tegn i starten, og de behøver ikke alle være til stede på samme tid.

Når jeg tænker på trivsel hos et lille barn i vuggestue eller dagpleje, vil jeg blandt andet være opmærksom på, om barnet:

• kan tage imod trøst fra mindst én voksen
• søger en voksen, når noget bliver svært
• får perioder, hvor det leger eller undersøger omgivelserne
• viser interesse for andre børn eller aktiviteter
• kan spise eller drikke i løbet af dagen
• kan finde mere ro igen efter at være blevet ked af det
• gradvist bliver mere deltagende i hverdagen

Charlotte Juhler, som har mange års erfaring som pædagog i både vuggestue og børnehave, beskriver i vores faglige samtale nogle af de samme tegn. Hun ser blandt andet efter, om barnet spiser, kan hjælpes til søvn, deltager i aktiviteter og leg og tager initiativ til kontakt med både børn og voksne.

Det betyder ikke, at alt skal fungere fra den ene dag til den anden. Jeg vil langt hellere se efter små bevægelser: Måske sad barnet kun tæt på pædagogen i sidste uge, men begynder nu at række ud efter legetøj. Måske tager barnet lidt lettere imod hjælp, eller der kommer flere små perioder med leg.

Et barn, der trives, behøver ikke være glad hele dagen

Vi kan hurtigt komme til at tænke, at et barn i trivsel skal løbe glad ind ad døren, lege hele dagen og smile, når vi henter. Så enkelt er det ikke.

Et barn kan blive ked af, at mor eller far går, og stadig kunne bruge pædagogen bagefter. Barnet kan savne dig, blive træt af alle de nye indtryk og have brug for meget nærhed hjemme uden, at det i sig selv betyder, at barnet mistrives.

Hvis dit barn især bliver meget ked af det i selve afskeden, kan du læse mere i Mit barn græder ved aflevering – hvad gør jeg?.

Når vi vurderer trivsel, er det mere interessant at se på, om barnet over tid får mulighed for at finde tryghed, tage imod hjælp, være nysgerrigt og deltage i hverdagen.

Mit barn er meget stille i vuggestuen – er det et dårligt tegn?

Nej, ikke nødvendigvis. Et barn kan være stille og søge tæt på en voksen, mens det orienterer sig og langsomt finder mere tryghed.

Nogle børn går hurtigt ud og undersøger omgivelserne, mens andre bruger længere tid på at sidde tæt ved en voksen og kigge. Derfor synes jeg, vi skal passe på med automatisk at tolke stilhed som mistrivsel.

Jeg ville i stedet være nysgerrig på udviklingen. Begynder barnet efterhånden at åbne sig lidt mere? Kan det tage imod kontakt? Kommer der små perioder med leg eller nysgerrighed? Søger barnet selv den voksne, når det får brug for støtte?

Hvis barnet sidder tæt på en kendt voksen og bruger den voksne som en base, mens det langsomt orienterer sig mod resten af rummet, kan det være en helt anden situation end et barn, der over længere tid lukker mere og mere af for omgivelserne.

Mit barn græder ikke, når jeg går – er det et dårligt tegn?

Nej. At dit barn ikke græder ved aflevering fortæller ikke i sig selv, om barnet trives eller mistrives.

Børn reagerer forskelligt på adskillelse. Nogle protesterer tydeligt, andre bliver stille, og nogle går forholdsvis hurtigt videre til noget andet. Derfor ville jeg ikke vurdere barnets trivsel eller relation til dig ud fra, om der kommer gråd i døren.

Det vigtigere spørgsmål er, hvad der sker gennem resten af dagen. Kan barnet bruge de voksne? Kommer der leg og nysgerrighed? Kan barnet få hjælp, når noget bliver svært? Og hvordan udvikler det sig fra uge til uge?

Hvilke tegn kan tyde på, at mit barn ikke trives?

Der findes ikke ét enkelt tegn, der viser, at et lille barn mistrives. Jeg bliver mere opmærksom, når flere ting går igen over længere tid, eller når barnet gradvist virker mere belastet frem for mere trygt.

Det kan fx være, hvis barnet over tid:

• slet ikke kan tage imod trøst fra de voksne
• ikke begynder at søge kontakt til en kendt voksen
• meget sjældent viser interesse for leg eller omgivelser
• ikke viser nogen tydelig udvikling i relationen til de voksne
• virker mere belastet som ugerne går
• har markante reaktioner både i vuggestuen og derhjemme over længere tid

Én dårlig nat, en svær aflevering eller nogle meget følelsesfyldte eftermiddage er altså ikke nok til at konkludere, at barnet ikke trives.

Hvis dit barn stadig er helt i begyndelsen af opstarten, er det også vigtigt at skelne mellem generel mistrivsel og en indkøring, der ganske enkelt har brug for mere tid og andre rammer.

Hvad er forskellen på en svær periode og mistrivsel?

Hvordan skelner jeg mellem en svær periode og mistrivsel?

En svær periode kan godt indeholde gråd, mere behov for nærhed, ændret søvn og større følelsesreaktioner. Det vigtigste er at se på retningen over tid. Hvis barnet samtidig gradvist tager mere imod hjælp, søger de voksne og får flere øjeblikke med leg og ro, ser billedet anderledes ud end hos et barn, der uge efter uge virker mere belastet.

Jeg ville derfor ikke konkludere mistrivsel ud fra én vanskelig uge. Jeg ville se på udviklingen.

Kommer der flere gode øjeblikke? Bliver barnet lettere at hjælpe? Begynder barnet at søge de voksne mere aktivt? Kommer legen mere frem?

Hvis der ikke kommer nogen bevægelse over længere tid, eller barnet tværtimod virker til at få mindre og mindre overskud, er det vigtigt at stoppe op og undersøge situationen nærmere.

Hvad med reaktionerne derhjemme?

Det, du ser derhjemme, er en vigtig del af billedet, men det kan ikke stå alene som bevis på, at barnet mistrives i vuggestuen.

Et barn kan komme hjem og blive mere klæbende, have større følelsesreaktioner eller være meget træt efter en dag med mange nye mennesker og indtryk. Nogle børn reagerer også tydeligst, når de igen er sammen med den voksne, de kender bedst.

Derfor kan hjemmet blive stedet, hvor dagens spændinger får lov til at komme ud.

Hvis det er dét, du oplever, kan du læse mere om reaktioner efter start i vuggestue og dagpleje.

Det vigtige er at samle det, personalet ser i løbet af dagen, med det, du selv oplever før og efter vuggestuen.

Det ser pædagogen, når du er gået

Du ser ikke hele dagen, og personalet ser ikke dit barn derhjemme. Derfor har I brug for hinandens observationer, hvis I skal danne jer et retvisende billede af barnets trivsel.

Jeg ville derfor ikke nøjes med at spørge:

“Har hun haft en god dag?”

Det svar bliver ofte så overordnet, at det er svært at bruge til noget.

Spørg i stedet mere konkret:

• Hvordan reagerede mit barn efter afleveringen?
• Hvem søgte barnet, da noget blev svært?
• Kunne barnet tage imod trøst?
• Hvornår legede eller undersøgte barnet noget?
• Var der situationer, hvor barnet trak sig?
• Hvordan gik måltiderne?
• Hvordan var barnet efter søvn?
• Er der noget, der har ændret sig de seneste uger?

Efter mine år i vuggestue ved jeg, hvor meget de små observationer kan fortælle. Det gør en stor forskel, om et barn har været stille hele dagen, eller om barnet har siddet tæt ved en voksen, fået hjælp, spist lidt og efterhånden begyndt at interessere sig for noget omkring sig.

Hvad hvis min mavefornemmelse siger, at noget ikke er rigtigt?

Jeg synes ikke, du skal ignorere din mavefornemmelse, men jeg synes heller ikke, den alene skal blive til en konklusion om, at barnet mistrives.

Brug den i stedet som et signal til at blive mere konkret: Hvad er det præcist, du reagerer på? Er barnet mere stille? Er søvnen markant ændret? Er barnet meget svært at få kontakt med efter vuggestue? Har afleveringerne ændret sig? Eller er der noget, personalet fortæller, som bliver ved med at bekymre dig?

Når du får sat ord på din bekymring, bliver det lettere at tage en brugbar samtale med vuggestuen eller dagplejeren.

Sådan kan du tage samtalen med personalet

Gå ind i samtalen med konkrete observationer og nysgerrighed frem for en færdig konklusion.

Du kan fx sige:

“Jeg oplever, at hun er meget anderledes derhjemme for tiden, og jeg vil gerne forstå, hvordan I oplever hende her.”

Derefter kan I sammen samle de to billeder.

Spørg gerne til de samme områder over flere dage. Hvis I kun vurderer ud fra én enkelt dag, kan resultatet svinge meget. Ser I derimod på udviklingen over en uge eller to, bliver mønstret tydeligere.

Forældrene kender barnets historie, rutiner og reaktioner hjemmefra. Personalet ser barnet i samspil med andre børn, nye voksne, måltider, søvn og aktiviteter. Ingen af jer sidder alene med hele billedet.

Hvad er en belastningsreaktion hos et lille barn?

Belastning hos små børn kan vise sig på forskellige måder, men tegnene kan ikke bruges som en enkel tjekliste eller diagnose.

Ændret søvn, mere irritabilitet, større behov for nærhed eller ændringer i barnets adfærd kan være reaktioner på en krævende periode. De samme reaktioner kan samtidig ses i helt almindelige overgange, hvor barnet bruger meget energi på noget nyt.

Derfor er det vigtigt at se på varighed, intensitet og barnets samlede trivsel.

Er der enkelte svære dage, eller fortsætter reaktionerne? Er der samtidig øjeblikke med kontakt, leg og ro? Er barnet på vej fremad, eller virker det gradvist mere belastet?

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvornår bør jeg reagere på mit barns trivsel?

Søg mere hjælp, hvis din bekymring varer ved, hvis barnet over tid virker mere og mere belastet, eller hvis der ikke kommer tegn på mere kontakt, tryghed og overskud. Start med en konkret samtale med vuggestuen eller dagplejeren. Hvis bekymringen handler bredere om barnets udvikling eller helbred, bør sundhedsplejerske eller egen læge også inddrages.

Når jeg vejleder familier, er mit område den pædagogiske og relationelle del: barnets hverdag, kontakten, rammerne omkring barnet og samarbejdet med dagtilbuddet.

Jeg er ikke sundhedsfaglig, og derfor er det vigtigt for mig at være tydelig omkring grænsen. Hvis du fx er bekymret for barnets generelle udvikling, appetit, søvn, fysiske symptomer eller helbred, skal relevante sundhedsfaglige personer også med ind over.

Det siger pædagogen om tegn på trivsel

I min faglige samtale med Charlotte Juhler taler vi konkret om, hvad hun som erfaren vuggestuepædagog ser efter, når hun vurderer, om et barn er ved at finde sig til rette.

Hun nævner blandt andet, at barnet spiser, kan hjælpes til søvn, vil deltage i aktiviteter og leg og tager initiativ til kontakt med både børn og voksne. Hun beskriver også betydningen af, at barnet kan bevæge sig ud og søge tilbage til den voksne igen.

Her kan du høre den del af vores samtale:

Trivsel skal ses over tid

Hvis der er én ting, jeg gerne vil have, du tager med fra artiklen, er det denne:

Du kan ikke afgøre dit barns trivsel ud fra én aflevering, én svær eftermiddag eller én dag, hvor barnet næsten ikke leger.

Se i stedet på udviklingen. Hvordan var barnet for to uger siden, og hvordan er det nu? Er relationen til en voksen blevet tydeligere? Kommer der mere leg? Kan barnet tage imod mere hjælp? Er der flere øjeblikke med ro?

Nogle gange er fremskridtene meget små. Men små fremskridt er også fremskridt.

Det er mønstret over tid, der giver jer det bedste grundlag for at vurdere, hvordan barnet faktisk har det.

Ofte stillede spørgsmål om trivsel i vuggestuen

Hvordan ved jeg, om mit barn trives i vuggestuen?

Se på helheden og udviklingen over tid. Gode tegn kan være, at barnet kan tage imod trøst, søger en kendt voksen, leger eller udforsker og gradvist bliver mere deltagende i hverdagen.

Er det et dårligt tegn, hvis mit barn ikke græder ved aflevering?

Nej, ikke i sig selv. Nogle børn reagerer tydeligt ved adskillelse, mens andre ikke gør. Barnets trivsel skal vurderes ud fra langt mere end selve afleveringen.

Er det normalt, at mit barn er stille i vuggestuen?

Det kan det være. Nogle børn bruger længere tid tæt ved en voksen og observerer, før de begynder at lege og udforske mere. Se især efter, om barnet gradvist bliver mere trygt og deltagende.

Hvordan ser mistrivsel ud hos et lille barn?

Der findes ikke ét bestemt tegn. Bekymringen bliver større, hvis barnet over længere tid ikke kan trøstes, ikke skaber kontakt, ikke viser interesse for leg eller virker mere og mere belastet.

Hvad er tegn på en belastningsreaktion?

Små børn kan reagere med fx ændret søvn, mere irritabilitet, større behov for nærhed eller ændret adfærd. De samme reaktioner kan også ses i normale overgangsperioder, så varighed, intensitet og barnets samlede trivsel er vigtig.

Hvornår skal jeg kontakte læge eller sundhedsplejerske?

Hvis du er bekymret for barnets generelle udvikling, helbred eller markante vedvarende ændringer, bør du kontakte relevante sundhedsfaglige personer. Ved spørgsmål om barnets hverdag i dagtilbuddet bør du samtidig tale konkret med personalet.

Kan et barn godt trives, selvom det græder ved aflevering?

Ja. Et barn kan blive meget ked af adskillelsen og bagefter tage imod trøst, lege og bruge den nye voksne som støtte. Se derfor på resten af dagen og udviklingen over tid.

Kilder og videre læsning

• FamlyCare: Barnets reaktioner ved indkøring i vuggestue og dagpleje – Modul 3
• FamlyCare: Faglig samtale med Charlotte Juhler – tegn på at indkøringen går godt