Reaktioner efter start i vuggestue og dagpleje – hvad er normalt?

Måske gik de første dage egentlig bedre, end du havde frygtet.

Dit barn kunne være i vuggestuen eller dagplejen. Pædagogen fortalte måske, at det havde leget lidt, spist noget og fundet en smule ro.

Og så kom I hjem.

Pludselig ville dit barn kun være hos dig. Det græd over små ting, ville bæres hele tiden eller havde svært ved at finde ro. Måske blev putningen sværere, eller barnet begyndte at vågne mere om natten.

Så kan tankerne hurtigt begynde:

Er mit barn blevet ked af at gå i vuggestue?

Er dagene for meget?

Er det et tegn på, at mit barn ikke trives?

Jeg har selv stået på stuen som vuggestuepædagog, og noget af det, jeg synes er vigtigt at fortælle forældre, er, at barnets reaktion på opstarten ikke nødvendigvis viser sig dér, hvor du forventer den.

Nogle børn reagerer tydeligt ved afleveringen. Andre søger meget tæt på den voksne i løbet af dagen. Og nogle holder sammen på sig selv, indtil de igen er hjemme hos mor eller far.

Er reaktioner efter vuggestuestart normale?

Ja. Det er almindeligt, at et lille barn reagerer på en stor overgang som start i vuggestue eller dagpleje. Reaktionen kan fx vise sig som mere behov for nærhed, større følelsesreaktioner, træthed, uro, ændret søvn eller gråd ved aflevering og afhentning. Se især på, om barnet samtidig gradvist begynder at finde tryghed i den nye hverdag.

Vil du have overblikket over hele opstarten, kan du også læse min guide om indkøring i vuggestue og dagpleje.

I videoen her fortæller jeg om nogle af de reaktioner, du kan opleve hos dit barn under og efter opstarten.

Hvorfor reagerer børn efter vuggestuestart?

For os voksne bliver vuggestuen eller dagplejen måske hurtigt en del af hverdagen. For et lille barn er der rigtig meget nyt på én gang.

Nye voksne. Nye børn. Nye lyde. Andre rutiner. Måltider et nyt sted. Måske en anden måde at blive puttet på. Og samtidig skal barnet vænne sig til, at mor eller far ikke er der hele tiden.

Barnet bruger energi på både at orientere sig og på langsomt at lære de nye voksne at kende.

Derfor er det heller ikke mærkeligt, hvis der er mindre overskud tilbage, når I kommer hjem.

Når jeg tænker tilbage på mine år i vuggestue, er noget af det tydeligste netop, hvor forskelligt børn reagerer. Nogle viser meget med det samme. Andre ser ud til at klare dagen fint, men reagerer tydeligere hjemme bagefter.

Hvordan kan reaktionen se ud i vuggestuen eller dagplejen?

Ikke alle børn reagerer med meget gråd.

Nogle bliver i stedet mere stille og holder sig tæt på den voksne. Som forælder kan det være svært at høre, fordi man måske forestiller sig, at et barn, der har det godt, straks skal løbe ud og lege med de andre.

Sådan behøver det ikke se ud.

Et barn kan have brug for lang tid tæt på den nye voksne, hvor det mest observerer, før det får mod og overskud til at bevæge sig længere væk.

Jeg ville derfor ikke kun spørge personalet, om barnet har leget meget. Jeg ville også spørge:

• Kan mit barn tage imod kontakt?
• Kan det trøstes?
• Søger det den voksne, når noget bliver svært?
• Kommer der små perioder med leg eller nysgerrighed?
• Ser I en udvikling fra dag til dag?

Et barn, der er stille og tæt på den voksne, mistrives altså ikke nødvendigvis. Det kan være barnets måde at orientere sig og finde tryghed på.

Hvorfor græder mit barn, når jeg henter?

Er gråd ved afhentning et tegn på en dårlig dag?

Ikke nødvendigvis. Nogle børn reagerer først tydeligt, når deres mest kendte trygge voksne kommer tilbage. Når barnet ser dig igen, kan det slippe noget af det, det har holdt sammen på gennem dagen. Derfor skal gråden ved afhentning altid ses sammen med, hvordan resten af dagen faktisk har været.

Det kan føles mærkeligt.

Du har måske glædet dig til at hente dit barn og forestillet dig et stort smil. I stedet begynder barnet at græde, vil op i dine arme eller falder næsten sammen hos dig.

I mit materiale bruger jeg billedet af, at barnet kommer tilbage til sin trygge base for at lade op.

Barnet har måske været meget optaget af den nye hverdag i flere timer. Når du kommer, er den mest kendte relation der igen, og så kan barnet slippe lidt mere.

Det betyder selvfølgelig ikke, at alle børn, der græder ved afhentning, har haft en god dag. Derfor er det stadig vigtigt at spørge ind til, hvad personalet har set.

Hvis dit barn især reagerer under selve afleveringen om morgenen, kan du læse mere i Mit barn græder ved aflevering – hvad gør jeg?.

Hvorfor vil mit barn pludselig kun være hos mig?

Efter opstart kan nogle børn blive langt mere klæbende derhjemme.

Måske vil dit barn bæres mere, følger dig fra rum til rum eller bliver ked af det, når du bare rejser dig fra sofaen.

Det kan være krævende, især hvis du selv kommer hjem efter en lang dag.

Men jeg ville ikke automatisk forsøge at træne barnet ud af behovet for nærhed.

Når jeg vejleder familier, beskriver jeg ofte den klæbende adfærd som barnets måde at sige:

“Jeg har brug for at lade op hos dig lige nu.”

Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at du har gjort barnet mere afhængigt. Det kan være et tegn på, at barnet søger tilbage til den relation, som er mest kendt og tryg efter mange nye indtryk.

Når små ting pludselig bliver meget store

Du kan også opleve, at dit barn reagerer kraftigere på ting, der tidligere gik forholdsvis let.

Den forkerte kop. At jakken skal af. At du går ud på toilettet. At maden ikke kommer hurtigt nok.

Det betyder ikke nødvendigvis, at dit barn pludselig er blevet mere trodsigt eller svært.

Jeg ville hellere spørge:

Hvor meget overskud har mit barn tilbage lige nu?

Hvis barnet allerede har brugt mange kræfter på nye mennesker, lyde, forventninger og relationer, kan tærsklen for frustration være lavere, når I kommer hjem.

Hvad kan du gøre, når reaktionerne fylder derhjemme?

Det kan være fristende at tænke, at barnet skal aktiveres, fordi I endelig er sammen igen.

En tur på legepladsen. Indkøb. Besøg hos bedsteforældre. En aktivitet før aftensmad.

Men især i den første tid kan det være mere hjælpsomt at skrue ned.

Jeg ville især tænke på seks ting:

• skru ned for tempoet
• tilbyd nærhed, hvis barnet søger den
• undgå for mange planer efter vuggestue eller dagpleje
• hold fast i genkendelige rutiner
• mød følelsen, før du prøver at løse den
• giv barnet tid til at lande

Du kan fx sige:

“Det har været en stor dag. Du har savnet mig, og nu er jeg her.”

Nogle gange har barnet ikke brug for flere forklaringer eller mere aktivitet. Det har mest brug for noget velkendt.

Hvis du oplever, at dit barn ofte bliver meget fyldt op af indtryk, kan du også læse min artikel om overstimulering hos babyer og små børn.

Hvad med søvnen efter vuggestuestart?

Søvnen kan også ændre sig efter start i vuggestue eller dagpleje.

Nogle børn bliver sværere at putte, vågner mere om natten eller har brug for mere hjælp til at finde ro.

Hvis søvnen er blevet mere urolig efter opstarten, kan du læse mere om søvn efter vuggestue- eller dagplejestart.

Det vigtigste her er, at ændret søvn godt kan være en del af den samlede reaktion på den nye hverdag. Det betyder ikke automatisk, at noget er galt.

Hvis søvnen bliver ved med at være meget svær, eller barnet samtidig virker dårligere tilpas på andre områder, skal du selvfølgelig se på barnets samlede trivsel.

Hvad med sygdom efter start?

Mange forældre oplever, at sygdom begynder at fylde mere efter opstart i dagtilbud.

Jeg er ikke sundhedsfaglig, så denne artikel skal ikke bruges til at vurdere sygdom eller symptomer.

Hvis dit barn bliver sygt, har feber, virker sløvt, spiser eller drikker markant mindre, eller du på anden måde er bekymret for barnets helbred, skal du følge de almindelige sundhedsfaglige anbefalinger og kontakte læge eller sundhedsplejerske ved behov.

En reaktion betyder ikke automatisk, at I skal stoppe opstarten

Når et barn bliver mere klæbende, sover dårligere eller får større følelser derhjemme, er det forståeligt, hvis du begynder at tænke:

Er det her simpelthen for meget?

Nogle gange skal tempoet justeres. Men ikke enhver reaktion betyder, at barnet ikke kan være i vuggestue eller dagpleje.

Barnet kan godt være midt i en stor overgang og samtidig være i gang med at skabe en god relation til den nye voksne.

Derfor ville jeg se på flere ting på én gang:

• Kan barnet trøstes af personalet?
• Kommer der perioder med leg eller nysgerrighed?
• Søger barnet kontakt?
• Ser personalet en udvikling?
• Er der gradvist lidt mere ro i hverdagen?

Det er helheden, der er interessant.

Hvornår skal du reagere?

Hvornår er reaktionerne mere end en normal overgang?

Reager, hvis dit barn over længere tid ikke viser tegn på at finde mere ro eller tryghed. Hvis barnet slet ikke kan trøstes, virker mere og mere utrygt eller ikke begynder at skabe kontakt til de nye voksne, bør du tage en konkret samtale med vuggestuen eller dagplejeren.

Jeg ville især blive nysgerrig, hvis barnet over tid:

• slet ikke kan trøstes af de nye voksne
• ikke viser begyndende kontakt til en voksen
• ikke får små perioder med leg eller udforskning
• virker mere belastet, som tiden går
• ikke viser tegn på, at opstarten gradvist bliver lettere

Spørg personalet konkret:

Hvordan er mit barn efter afleveringen? Hvornår søger det jer? Hvad hjælper? Er der tidspunkter på dagen, der er særligt svære? Er der noget, vi kan gøre anderledes sammen?

Hvis du bliver bekymret for dit barns generelle trivsel, udvikling eller helbred, bør relevante sundhedsfaglige personer også inddrages.

Det ser pædagogen, som du ikke ser hjemmefra

Noget af det mest værdifulde, jeg har med fra mine år i vuggestue, er forståelsen af, at forældre og pædagoger ofte ser to forskellige sider af det samme barn.

Du ser måske et barn, der falder helt sammen, så snart I kommer hjem.

Pædagogen har måske set et barn, der søgte tæt på hende den første time og senere sad koncentreret med en leg.

Ingen af billederne behøver være forkerte. De fortæller bare hver sin del af barnets dag.

Derfor er samarbejdet så vigtigt. Ikke for at afgøre, hvem der har ret, men for at samle hele billedet af barnet.

Det siger pædagogen om reaktionerne

I min faglige samtale med Charlotte Juhler taler vi også om reaktionerne efter vuggestuestart.

Hun beskriver, at børn kan reagere på mange forskellige måder, og at det ikke kun behøver være med gråd. Nogle reagerer fx med større følelsesreaktioner, ændret appetit eller mere urolig søvn, og nogle reagerer først tydeligt derhjemme.

Her kan du høre den del af vores samtale:

Dit barn behøver måske mest af alt dig, når det kommer hjem

Når barnet har brugt mange timer på at være i noget nyt, behøver du ikke nødvendigvis finde på mere.

Nogle dage er det mest hjælpsomme måske bare at komme hjem, spise noget, sidde tæt og lade tempoet falde.

Det er ikke at gøre barnet afhængigt.

Det er at give barnet mulighed for at vende tilbage til den base, det allerede kender rigtig godt.

Ofte stillede spørgsmål om reaktioner efter vuggestuestart

Hvor længe reagerer børn på vuggestuestart?

Der findes ikke én fast tidsgrænse. Nogle børn falder hurtigt ind i den nye hverdag, mens andre bruger længere tid. Se efter en gradvis udvikling frem for at tælle bestemte dage eller uger.

Er det normalt, at mit barn bliver mere klæbende?

Ja, det kan være en reaktion på den store overgang. Nogle børn søger mere nærhed til mor eller far efter dagen, fordi de har brug for kendt kontakt og ro.

Hvorfor græder mit barn, når jeg henter?

Nogle børn reagerer først tydeligt, når deres trygge voksne kommer tilbage. Gråd ved afhentning betyder derfor ikke automatisk, at barnet har haft en dårlig dag. Spørg også ind til, hvordan barnet har været gennem dagen.

Kan mit barn være overstimuleret efter vuggestue?

En dag med mange nye mennesker, lyde, rutiner og aktiviteter kan være krævende. Derfor kan nogle børn have brug for mindre aktivitet og mere ro, når de kommer hjem.

Er det normalt, at søvnen bliver dårligere efter vuggestuestart?

Det kan ske. Den nye hverdag kan hænge sammen med midlertidige ændringer i søvn og putning. Hvis søvnen bliver ved med at være meget svær, eller du er bekymret for barnets samlede trivsel, bør det undersøges nærmere.

Hvornår skal jeg reagere på mit barns reaktioner?

Hvis dit barn over længere tid ikke kan trøstes, virker mere og mere utrygt eller ikke viser tegn på at finde sig til rette, bør du tale grundigt med vuggestuen eller dagplejeren. Ved bekymring for barnets generelle trivsel, udvikling eller helbred bør relevante fagpersoner også inddrages.

Kilder og videre læsning

• FamlyCare: Barnets reaktioner ved indkøring i vuggestue og dagpleje – Modul 3
• FamlyCare: Faglig samtale om tryg indkøring med Charlotte Juhler – barnets reaktioner på vuggestuestart