Mit barn vil pludselig ikke i vuggestue – hvorfor kommer reaktionen nu?

Måske gik det faktisk overraskende godt i starten.

Dit barn begyndte i vuggestue eller dagpleje, afleveringerne blev lettere, og du nåede måske at tænke: Okay. Nu er vi landet i det.

Og så ændrer det sig.

Pludselig holder dit barn mere fast i dig om morgenen. Det græder igen ved aflevering, søger dig konstant derhjemme eller reagerer kraftigere på små ting. Måske bliver søvnen også mere urolig.

Så er det svært ikke at begynde at tænke:

Hvorfor kommer det nu, når det gik så godt?

Er der sket noget i vuggestuen?

Betyder det, at mit barn ikke trives?

En senere reaktion behøver ikke betyde, at noget pludselig er gået galt. Barnets måde at reagere på adskillelsen kan ændre sig, efterhånden som den nye hverdag bliver mere kendt.

Opstart er ikke altid en lige linje.

Hvorfor vil mit barn pludselig ikke i vuggestue?

Hvis dit barn først virkede til at være faldet godt til og senere begynder at protestere mere, behøver det ikke være et tilbageskridt. Barnet kan efterhånden have fået flere erfaringer med den faste rytme: du afleverer, går, og barnet bliver sammen med de andre voksne. Derfor kan reaktionen på adskillelsen også blive tydeligere senere.

I begyndelsen er meget nyt. Barnet lærer rummet, børnene, den nye voksne og alle de små rutiner at kende.

Efter noget tid bliver hverdagen mere genkendelig, og barnet kan reagere anderledes på det, der sker hver morgen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet er blevet mindre trygt ved pædagogen eller dagplejeren. Et barn kan godt have fået en god relation til den nye voksne og samtidig begynde at protestere mere mod selve adskillelsen fra dig.

I videoen her fortæller jeg om de reaktioner, der kan komme senere, og hvorfor en opstart godt kan gå frem og tilbage.

Det gik godt først – hvad er der sket?

Det er ofte dét, der gør en senere reaktion så forvirrende som forælder.

Hvis de første uger var svære, og det gradvist blev lettere, giver udviklingen umiddelbart mening. Men når barnet først har virket glad for at komme afsted, og afleveringerne så pludselig bliver svære igen, kan det føles som om, I er tilbage ved start.

Sådan behøver det ikke være.

Barnet har allerede fået erfaringer med stedet, de voksne og dagens rutiner. De erfaringer forsvinder ikke, fordi der kommer en ny periode med protest.

Jeg ville derfor se på hele dagen og ikke kun de minutter, hvor I siger farvel.

Spørg fx personalet:

• Hvad sker der, efter jeg er gået?
• Kan mit barn tage imod trøst?
• Søger barnet en bestemt voksen?
• Kommer barnet efterhånden i gang med at lege eller undersøge omgivelserne?
• Er der gode perioder gennem dagen?

Hvis barnet bliver meget ked af det ved døren, men kort efter kan bruge den kendte voksne og finde ind i dagen, ser situationen anderledes ud, end hvis barnet ikke længere kan finde ro gennem store dele af dagen.

Hvis det primært er selve afleveringen, kan du også læse Mit barn græder ved aflevering – hvad gør jeg?

Hvordan kan senere reaktioner efter vuggestuestart se ud?

En senere reaktion behøver ikke kun vise sig ved aflevering. Du kan også opleve ændringer derhjemme, fordi barnet søger mere kontakt eller reagerer kraftigere efter en dag med mange indtryk og adskillelse.

Det kan blandt andet være:

• at afleveringerne bliver sværere igen
• at barnet holder mere fast i dig
• at barnet oftere vil bæres eller sidde tæt
• at små frustrationer udløser større reaktioner
• at barnet søger dig meget efter hjemkomst
• at putningen bliver sværere
• at søvnen bliver mere urolig igen

Det er samtidig vigtigt, at vi ikke gør enhver ændring i et lille barns adfærd til et resultat af vuggestuen. Små børn udvikler sig hurtigt, og sygdom, nye færdigheder, søvn, ændringer derhjemme og mange andre ting kan også påvirke barnet.

Derfor skal reaktionen altid ses i sammenhæng med resten af barnets hverdag.

Hvorfor søger mit barn mig pludselig mere?

Mere behov for dig efter vuggestue kan være barnets måde at søge ekstra nærhed og genkendelighed efter en krævende dag.

Måske kan du næsten ikke gå ud af rummet uden protest. Barnet vil op, sidde tæt eller følge efter dig fra rum til rum.

Efter mine år i vuggestue og i mit arbejde med familier synes jeg, det er hjælpsomt at se det som, at barnet kan have brug for at lade op hos sin trygge voksne.

Det betyder ikke, at du skal være til rådighed hvert eneste sekund eller ikke må sætte en grænse. Men måden, vi forstår barnets adfærd på, gør en forskel.

I stedet for at tænke:

Hvorfor kan mit barn pludselig ikke være selv?

kan du prøve at tænke:

Mit barn har haft en stor dag og søger mere af den kontakt, det kender bedst.

Hvis barnet allerede søgte dig meget lige efter opstarten, kan du læse mere i Reaktioner efter start i vuggestue og dagpleje – hvad er normalt?

Hvorfor kommer de store følelser derhjemme?

Nogle børn kommer gennem dagen uden ret store synlige reaktioner og reagerer først mere tydeligt, når de er hjemme hos deres forældre igen.

Det kan vise sig som gråd, vrede, modstand, korte lunter eller meget stort behov for hjælp i situationer, barnet normalt plejer at klare lettere.

Jeg ville ikke automatisk konkludere, at det betyder, at barnet er ulykkeligt i vuggestuen. Men jeg ville være nysgerrig.

Se blandt andet på, hvor ofte det sker, hvor kraftige reaktionerne er, og om barnet kan hjælpes tilbage til ro igen.

Det er også relevant at spørge personalet, hvordan barnet har haft det gennem dagen. Måske har dagen været ekstra krævende, måske har der været ændringer på stuen, eller måske er barnet i en periode, hvor det ganske enkelt har brug for mere hjælp til at finde ro.

Hvis de store følelsesreaktioner generelt fylder hos dit barn, kan du også læse Mit barn får store følelser.

Kan søvnen blive urolig igen?

Ja, søvnen kan godt ændre sig samtidig med, at barnet begynder at reagere mere på vuggestuestarten.

Måske var putningen blevet lettere, og så begynder barnet igen at have mere brug for dig. Det kan vågne mere om natten eller være sværere at hjælpe til ro.

Jeg ville dog være forsigtig med at konkludere, at vuggestuen nødvendigvis er årsagen til al søvnuro. Små børns søvn kan ændre sig af mange grunde.

Pointen her er derfor ikke, at dårligere søvn automatisk skyldes dagtilbuddet. Det er snarere, at ændret søvn kan være én af flere ting, du lægger mærke til i samme periode.

Betyder det, at mit barn ikke trives i vuggestuen?

Ikke nødvendigvis. En senere reaktion og mistrivsel er ikke det samme. Se på hele barnets dag: Kan barnet tage imod trøst, søge de voksne, lege eller udforske og have gode perioder? En vanskelig aflevering kan godt eksistere samtidig med, at barnet fungerer og finder tryghed i løbet af dagen.

Det er vigtigt, fordi man ellers meget hurtigt kan gå fra:

Mit barn vil ikke afleveres.

til:

Mit barn mistrives.

De to ting er ikke nødvendigvis det samme.

Hvis du vil vurdere trivslen mere systematisk, har jeg skrevet en hel guide om tegn på trivsel og mistrivsel i vuggestuen.

Opstart er ikke en lige linje

Det her er måske den vigtigste pointe i hele artiklen.

Opstart i vuggestue eller dagpleje går ikke nødvendigvis fra svært til lettere og derefter problemfrit.

Der kan komme gode perioder og svære perioder. Sygdom, ferie, en ny udviklingsfase eller fravær hos en kendt pædagog kan også påvirke barnet.

Og barnets egen måde at forstå og reagere på adskillelsen kan ændre sig undervejs.

Det betyder ikke automatisk, at I er tilbage ved begyndelsen.

For barnet har allerede erfaringer med den nye voksne, rummet, børnene og dagens rutiner. En svær periode sletter ikke nødvendigvis alt det, der allerede er blevet bygget op.

Det er derfor mere hjælpsomt at se på udviklingen over tid end at lade én svær morgen afgøre, hvordan du tror, hele opstarten går.

Hvad kan jeg gøre, når mit barn pludselig protesterer mere?

Jeg ville først og fremmest undgå at lave alting om fra den ene dag til den anden.

Hvis dit barn ellers har haft en god relation til stedet, kan det være mere hjælpsomt at skabe ekstra genkendelighed omkring det, der allerede fungerer.

Du kan fx:

• holde fast i en enkel og genkendelig morgenrutine
• gøre afleveringen tydelig frem for meget lang
• sætte rolige ord på det, barnet oplever
• give mere plads til nærhed efter vuggestue
• skære lidt ned på aktiviteter om eftermiddagen i en periode
• spørge personalet konkret til tiden efter afleveringen
• undersøge, om noget har ændret sig på stuen eller i barnets hverdag

Du kan fx sige:

“Jeg kan godt se, at det er blevet sværere at sige farvel igen. Du ville gerne have, at jeg blev. Nu skal du være sammen med Anne, og jeg kommer tilbage og henter dig.”

Du behøver ikke forklare alting i lange sætninger. Korte og genkendelige ord kan være nok.

Skal jeg begynde at blive længere ved afleveringen igen?

Ikke nødvendigvis.

Hvis dit barn allerede har en relation til den voksne og normalt kan tage imod hjælp efter afleveringen, ville jeg ikke automatisk begynde helt forfra.

Tal først med personalet om, hvad der sker, når du er gået.

Hvis barnet bliver hjulpet, finder ro og kommer ind i sin dag, kan en tydelig og genkendelig aflevering stadig være det bedste.

Hvis barnet derimod slet ikke længere kan trøstes eller falde til ro, er situationen en anden. Så kan der være brug for at justere rammerne og se mere grundigt på, hvad barnet har brug for.

Her kan du læse videre i Svær indkøring – når det ikke går, som I havde håbet.

Hvad skal jeg spørge pædagogen eller dagplejeren om?

Hvis du oplever en tydelig ændring, ville jeg spørge konkret frem for kun at spørge: “Har mit barn haft en god dag?”

Prøv fx:

• Hvordan er mit barn fem eller ti minutter efter, jeg er gået?
• Hvem søger mit barn, når det bliver ked af det?
• Kan I hjælpe barnet tilbage til ro?
• Leger og undersøger barnet som tidligere?
• Er der ændringer i søvn eller måltider?
• Er der sket noget nyt på stuen?
• Har I også lagt mærke til en ændring?
• Er der bestemte tidspunkter, hvor barnet har det sværere?

Du kender barnet hjemmefra. Personalet ser barnet i en helt anden del af dagen. Når de to perspektiver bliver lagt sammen, bliver det lettere at få øje på, om der primært er tale om en periode med mere reaktion på adskillelsen, eller om noget andet kræver opmærksomhed.

Hvad hvis mit barn startede meget tidligt?

Hvis dit barn begyndte i dagpleje eller vuggestue som meget lille, kan det være særligt relevant at vide, at barnets måde at reagere på adskillelsen kan ændre sig med udviklingen.

En rolig begyndelse betyder altså ikke nødvendigvis, at der aldrig kommer tydeligere reaktioner senere.

Det betyder heller ikke, at alle børn, der starter tidligt, vil få en svær periode. Men hvis dit barn først begynder at protestere senere, er startalderen én af de ting, det kan være relevant at have med i forståelsen.

Du kan læse mere i Tidlig start i vuggestue eller dagpleje – hvad skal du være opmærksom på?

Giv mere ro hjemme uden at gøre hverdagen større

Når barnet søger dig mere, kan man let få lyst til at finde på noget ekstra, der kan gøre barnet glad igen.

Men mere støtte behøver ikke betyde flere aktiviteter.

Nogle gange er det bedste efter en stor dag bare at komme hjem, tage overtøjet af, spise lidt, sidde tæt og måske læse den samme kendte bog.

I stedet for at spørge:

Hvordan får jeg mit barn i bedre humør?

kan du spørge:

Hvordan kan jeg gøre eftermiddagen mere overskuelig lige nu?

Det kan være mere hjælpsomt for et lille barn, der allerede har brugt meget energi på nye relationer, rutiner og indtryk.

Skal jeg sætte ord på, at det er blevet svært igen?

Ja, det synes jeg.

Det behøver ikke være lange forklaringer. Du kan bruge helt enkle sætninger:

• “Det er blevet sværere at sige farvel igen.”
• “Du ville gerne have, at jeg blev.”
• “Du savner mig.”
• “Nu er jeg her igen.”

Barnet behøver ikke kunne svare på ordene. Du sætter sprog på den situation, I står i, og viser samtidig, at du kan være sammen med barnet i det, der er svært.

Hvornår skal jeg blive mere bekymret?

Hvis reaktionen fortsætter over længere tid, og barnet samtidig ikke længere kan tage imod trøst, ikke deltager i hverdagen som tidligere eller virker mere og mere belastet, skal I se nærmere på barnets samlede trivsel. Det er ikke én svær aflevering, men udviklingen over tid og barnets funktion gennem hele dagen, der er vigtig.

Se derfor ikke kun på graden af protest ved døren.

Se også på, om barnet stadig kan bruge de voksne, finde ro, lege og have gode perioder.

Hvis flere områder ændrer sig markant og bliver ved med at gøre det, synes jeg, det skal tages alvorligt og undersøges sammen med dagtilbuddet.

Hvis bekymringen handler bredere om barnets udvikling eller helbred, skal sundhedsplejerske eller læge også inddrages.

Den svære periode betyder ikke nødvendigvis, at I skal starte forfra

Når noget bliver svært igen, er det naturligt at få lyst til at nulstille hele processen.

Men dit barn har sandsynligvis allerede noget med sig: en kendt voksen, et kendt rum, kendte børn og rutiner, som er blevet en del af hverdagen.

Det er ikke nødvendigvis forsvundet, fordi barnet lige nu protesterer mere.

Jeg ville derfor først være nysgerrig på:

Hvad har ændret sig, og hvad har mit barn brug for lidt mere af lige nu?

Måske er det mere nærhed hjemme. Måske mere tydelighed om morgenen. Måske skal dagene være lidt roligere, eller den kendte voksne skal være mere aktiv i overgangen ved aflevering.

Og nogle gange er der først og fremmest brug for tid.

Dit barn er ikke nødvendigvis tilbage ved start

Hvis dit barn efter nogle gode uger pludselig bliver mere ked af at skulle i vuggestue eller dagpleje, betyder det ikke automatisk, at hele indkøringen er mislykket.

Barnet udvikler sig, relationerne udvikler sig, og måden barnet reagerer på adskillelsen kan derfor også ændre sig.

Opstart er ikke en lige linje.

Det vigtigste er, at du og de voksne omkring barnet bliver ved med at være nysgerrige på det, barnet viser jer, og justerer, når der er behov for det.

Du kan også læse min samlede guide til indkøring i vuggestue og dagpleje.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor vil mit barn pludselig ikke i vuggestue?

Et barn kan begynde at protestere senere, selvom starten gik fint. Barnets erfaring med den faste hverdag og adskillelsen udvikler sig, og reaktionen kan derfor også ændre sig. Se samtidig på, hvordan barnet har det resten af dagen.

Er det normalt, at barnet først reagerer efter nogle uger?

Ja, reaktioner på vuggestue- eller dagplejestarten kan godt blive tydeligere senere. Opstarten behøver ikke udvikle sig i en lige linje, og en sværere periode betyder ikke automatisk, at I er tilbage ved begyndelsen.

Betyder gråd ved aflevering, at mit barn mistrives?

Ikke nødvendigvis. Se også på, om barnet bagefter kan tage imod trøst, søge de voksne, lege, udforske og finde mere ro gennem dagen.

Hvorfor klamrer mit barn sig mere til mig efter vuggestue?

Barnet kan have brug for ekstra nærhed og kontakt efter en dag med mange nye indtryk og adskillelse. Mere behov for dig kan derfor være en måde at søge genkendelighed og tryghed på.

Kan søvnen blive dårligere igen efter vuggestuestart?

Ja, søvnen kan ændre sig samtidig med en periode med flere reaktioner. Søvnuro kan dog have mange årsager, så se den sammen med resten af barnets hverdag.

Skal vi starte indkøringen forfra?

Som regel ikke alene fordi afleveringen bliver sværere igen. Tal med personalet om, hvordan barnet har det efter afleveringen, og om der er noget i rammerne, der bør justeres.

Hvornår skal jeg blive bekymret?

Hvis reaktionen fortsætter over længere tid, og barnet samtidig ikke kan trøstes, ikke deltager som tidligere eller virker mere og mere belastet, bør I se nærmere på barnets samlede trivsel og tale med dagtilbuddet. Ved bekymring for barnets udvikling eller helbred bør sundhedsplejerske eller læge også inddrages.

Kilder og videre læsning

• FamlyCare: Reaktioner efter indkøring – når dit barn reagerer senere | Modul 4