En del af Tryg Start før fødslen

Prænatal tilknytningsterapi

Et fast og trygt rum til dig og dit barn under graviditeten. Forløbet foregår online.

Onlinehold · Start 3. november
Mit sidste hold til reduceret pris

Maks. 4 gravide · Hele forløbet foregår online · Se priser ↓

Mød mig og hør om forløbet · 1:54

Prænatal tilknytningsterapi – et rum til dig og dit barn

Graviditeten kan være en tid, hvor du ikke kun forbereder dig praktisk, men også følelsesmæssigt på det moderskab, der venter.

Prænatal tilknytningsterapi giver dig et fast og trygt rum til netop dette. Et rum, hvor du kan sætte tempoet ned, rette opmærksomheden mod dit barn og give plads til de tanker og følelser, der følger med graviditeten.

Forløbet er for alle gravide, der ønsker at give relationen til deres barn de bedste betingelser allerede under graviditeten.

Du behøver ikke at have det svært for at være med.

Kort fortalt
Hvor
Online, hjemmefra
Start
Typisk mellem graviditetsuge 16 og 23
Omfang
16 sessioner hver uge eller 8 hver anden uge
Gruppeforløb
Maks. 4 gravide, ca. 60–90 minutter pr. gang
Individuelt forløb
Ca. 60 minutter pr. gang, evt. med din partner
Efter fødslen
En opfølgende samtale
I forløbet arbejder vi blandt andet med
Guidede, dybe afspændinger
Åndedrætsøvelser og kropskontakt
Ro og nærvær
Din mentale sundhed og trivsel under graviditeten
Dine tanker og følelser omkring graviditeten og det kommende moderskab
Kontakten og den tidlige tilknytning til dit barn
Er det noget for dig?

Hvem er forløbet for?

Forløbet kan være særligt relevant for dig, hvis du:

Du kan også deltage, selvom du har en god og ukompliceret graviditet. Måske ønsker du blot at prioritere tiden med dit barn og give den tidlige relation mere opmærksomhed.

Gravid mave i blødt lys – prænatal tilknytning
En gravids oplevelse af prænatal tilknytningsterapi

„Jeg er 27 uger gravid og har deltaget i det prænatale tilknytningsprogram siden uge 7. Det er min anden graviditet, og denne gang har det været vigtigt for mig at skabe en stærk tilknytning til min søn allerede i maven og forberede ham på livet udenfor.

Det har været utroligt givende at have en tid hver uge, hvor fokus kun er på os to. Sessionerne giver også plads til at stoppe op og mærke efter, hvordan jeg egentlig har det i graviditeten – noget, der ellers let forsvinder i en travl hverdag.

Jeg oplever en stærk forbindelse til ham. […] Jeg vil anbefale forløbet til alle gravide […]. Jeg ville også gøre det igen, hvis jeg blev gravid en dag.”

Udtalelsen er delt anonymt med kvindens samtykke. Forløbet er gennemført hos en anden prænatal tilknytningsterapeut.

Ikke klar til et forløb endnu?

Hvordan oplever du kontakten til din baby? 🤍

Kontakten under graviditeten kan føles meget forskelligt. Tag mit gratis Tilknytningstjek og få en personlig tilbagemelding på, hvordan kontakten føles for dig lige nu.

Sådan foregår det

Sådan foregår et prænatalt tilknytningsforløb

Et prænatalt tilknytningsforløb er et forløb under graviditeten, hvor vi arbejder med kontakten og relationen mellem dig og dit ufødte barn. Forløbet følger de samme trin, uanset om du vælger gruppe eller individuelt, og om vi mødes hver uge eller hver anden uge.

1
Før du starter

En gratis og uforpligtende afklaringssamtale

Du hører mere om forløbet, stiller dine spørgsmål og fortæller lidt om dig selv og dine ønsker. Sammen afklarer vi, om forløbet er det rette for dig, og hvilken form der passer dig bedst.

2
Fra uge 16–23 og frem mod fødslen

Online sessioner gennem graviditeten

Jeg guider dig gennem dybe afspændinger, åndedrætsøvelser og arbejdet med kontakten til dit barn, og vi giver plads til de tanker, følelser og erfaringer, der opstår under graviditeten. Vi arbejder både med relationen til dit barn og med din egen overgang til moderskabet. Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at opleve kontakten på.

Hvor ofte
Hver uge

16 sessioner på samme ugedag

Hver anden uge

8 sessioner, når et ugentligt forløb ikke passer ind

Hvordan
Gruppeforløb

Maks. 4 gravide, ca. 60–90 minutter pr. gang

Individuelt forløb

Kun dig, evt. med din partner, ca. 60 minutter pr. gang

3
Mellem sessionerne

Øvelser og refleksioner

Du får små øvelser og refleksioner med dig, så du kan rette opmærksomheden mod dit barn i din egen hverdag. Det kan fx være at tale til dit barn, lægge hænderne på maven eller blot sætte tid af til at mærke de små signaler. Det er ikke lektier, der skal nås, men små invitationer til ro, nærvær og kontakt.

4
Gennem hele graviditeten

Det særlige ved gruppe og individuelt

Gruppeforløb

Et lille mødrefællesskab

I følges ad uge for uge, deler oplevelser og spejler jer i hinanden. Gruppen bliver en lille mødregruppe, inden jeres børn kommer til verden.

Individuelt forløb

Mere plads til dig og din partner

Vi går mere i dybden med din historie og dine oplevelser, og du kan invitere din partner med, så I sammen arbejder med ro, nærvær og kontakten til jeres barn.

Partneren kan også inviteres med til udvalgte sessioner i gruppeforløbet. Læs, hvad to fædre oplevede

5
Hele forløbet

Fri digital sparring

Du kan skrive til mig mellem sessionerne, hvis der opstår spørgsmål, tanker eller noget, du har brug for at vende.

6
Efter fødslen

Opfølgende samtale

Vi samler op på overgangen fra graviditeten til den første tid med dit barn og giver plads til dine oplevelser af at være blevet mor. Opfølgningen kan foregå individuelt eller sammen med gruppen.

5 stjerner på Trustpilot

„Super dejlig oplevelse at gå igennem min graviditet med Catrin♥️ Jeg kan varmt anbefale det, selvom man har en nem graviditet og god forbindelse til sin baby fra start som jeg havde. Du kommer i dybden på en anden måde med hendes hjælp. Mega hyggeligt at være en del af en lille gruppe også, så man har nogen at dele det hele med længe før man kommer i en reel mødregruppe!”

I tvivl om, hvilket forløb der passer dig? Det finder vi ud af sammen i afklaringssamtalen.

Fædrenes oplevelser

Når far deltager i den prænatale kontakt

I mit gruppeforløb i prænatal tilknytningsterapi deltog to fædre i en session sammen med deres gravide kærester. Som en del af sessionen deltog de i en guidning – en form for afspænding, hvor vi arbejder med kropskontakt, åndedræt og opmærksomheden på barnet i livmoderen.

Efter guidningen fortalte begge fædre, at de havde oplevet kontakten til deres barn på en måde, de ikke havde prøvet før. Her er deres oplevelser.

„Det var dejligt bekræftende at blive mødt i den fysiske kommunikation. Jeg trykkede ligesom og sagde hej, og så kom der et spark eller et slag tilbage.

Jeg lagde også mærke til hans puls. Først kunne jeg mærke den i min tommelfinger, og da jeg fik begge hænder under, kunne jeg mærke det fylde hele min hånd. Det føltes næsten, som om jeg holdt ham i mine hænder.

Det var meget behageligt, meget trygt og meget rart. Jeg havde ikke oplevet kontakten på den måde før – men det føltes naturligt.”

Far – 4 uger før termin

„Det var vildt bekræftende. Det føltes, som om der lå en derinde, som mere og mere kom i kontakt. Jeg kunne mærke det i håndfladen, og mine fingre begyndte at sitre. Da jeg trykkede en ekstra gang, fik jeg et slag tilbage. Det var virkelig, virkelig sjovt.

Den form for kontakt havde jeg ikke oplevet før. Han blev mere virkelig for mig. Det føltes mere som: Nu er det ikke bare noget, man ved – nu er det et lille menneske, der ligger derinde og venter på at komme ud. Det blev mere bevidst for mig.”

„Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg gerne have været inddraget noget før. Det var fedt endelig at blive inkluderet og komme med i processen – også for at få nogle af de værktøjer, der er blevet givet undervejs.

Jeg kunne også mærke en anden ro hos min kæreste, og det var rart at få en fornemmelse af, hvordan jeg selv kan være med til at holde fast i den ro – for eksempel ved bare at ligge sammen, have en hånd på maven og trække vejret sammen.”

Far – 7 uger før termin

Ønsker du et individuelt forløb?

Prænatal tilknytningsterapi tilbydes også som et individuelt onlineforløb.

Her arbejder vi med de samme grundlæggende elementer som i gruppeforløbet, men med endnu mere plads til dig, din personlige historie og det, du kommer med.

I det individuelle forløb har vi mulighed for at gå mere i dybden med dine oplevelser, tanker og følelser, og hvordan de kan have betydning for dig under graviditeten og i dit kommende moderskab.

Du har også mulighed for at invitere din partner med, så I sammen kan arbejde med ro, nærvær og den tidlige kontakt til jeres barn.

Det individuelle forløb er derfor for dig, der ønsker et mere personligt og dybdegående forløb med fokus på netop dig og dit barn.

Priser og forløb

Prænatal tilknytningsterapi – forløb og priser

Hvis du har lyst til at arbejde videre med kontakten og tilknytningen til dit barn i maven, tilbyder jeg både individuelle forløb og online gruppeforløb med maks. 4 gravide.

Forløbet består af samtale, refleksion og guidede øvelser med fokus på ro, kropskontakt og kontakten til din baby.

Du vælger selv, om vi mødes hver uge (16 sessioner) eller hver anden uge (8 sessioner).

En gang om ugen

16 sessioner

Online gruppeforløb

Et trygt og fortroligt fællesskab med andre gravide, hvor der er plads til spejling, genkendelse og fælles refleksion under min vejledning.

Ca. 250 kr. / session*

Samlet pris: 4.000 kr. inkl. moms

Normalpris efter endt uddannelse: 10.000 kr.

Individuelt forløb

For dig, der ønsker et trygt og fortroligt rum med fokus på dig, dit barn og jeres relation.

Ca. 363 kr. / session*

Samlet pris: 5.800 kr. inkl. moms

Normalpris efter endt uddannelse: 12.000 kr.

Hver anden uge

8 sessioner

Dette er til den gravide, som gerne vil arbejde med kontakten og tilknytningen gennem graviditeten, men hvor et ugentligt forløb ikke passer.

Online gruppeforløb

Et trygt og fortroligt fællesskab med andre gravide, hvor der er plads til spejling, genkendelse og fælles refleksion under min vejledning.

Ca. 250 kr. / session*

Samlet pris: 2.000 kr. inkl. moms

Individuelt forløb

For dig, der ønsker et trygt og fortroligt rum med fokus på dig, dit barn og jeres relation.

Ca. 363 kr. / session*

Samlet pris: 2.900 kr. inkl. moms

*Prisen pr. session er beregnet ud fra det samlede antal sessioner i forløbet.

5 stjerner på Trustpilot

„Jeg har deltaget i en af Catrins prænatal tilknytningsterapi-grupper og det har været meget givende at have et rum med andre gravide, hvor vi har kunnet dele stort og småt gennem graviditetet. Samtidig skabes der et rum til, at der udelukkende er fokus på dig og din baby i en rolig og afslappende stund hver uge. Catrin har redskaber til at hjælpe med ens bekymringstanker i graviditeten og få sat ord på det der fylder og det har for mig været en gave at være med. Man kan mærke at Catrin er meget dedikeret til det hun laver og er dygtig til at forklare og bakker ligeledes op med forskning. Vil klart anbefale Catrins forløb til andre gravide 💗”

Er du i tvivl om, hvilket forløb der passer til dig?

Book en gratis og uforpligtende 20-minutters afklaringssamtale, hvor vi sammen kan tale om din situation, og om et forløb kunne være det rette for dig.

Er du i tvivl om, hvordan tilknytningen mellem dig og din baby udvikler sig? Prøv Tilknytningstjekket – et gratis refleksionsværktøj, der kan hjælpe dig med at blive mere nysgerrig på kontakten til din baby lige nu.

Tilmelding og betaling

Sådan fungerer tilmelding og betaling

Når du tilmelder dig prænatal tilknytningsterapi, gælder tilmeldingen hele forløbet. Det gælder både gruppeforløb og individuelle forløb. Du reserverer dermed din plads gennem hele forløbet.

Du kan vælge mellem tre betalingsmuligheder

Fuld betaling

Du betaler hele beløbet ved tilmelding.

Ratebetaling

Du deler det samlede beløb op i tre aftalte betalinger.

Betaling pr. session

Du betaler løbende efter en aftalt betalingsplan og modtager fakturaer undervejs.

Betalingsformen aftales ved tilmelding, og den første betaling finder sted i forbindelse med din tilmelding.

Vigtigt

Uanset hvilken betalingsform du vælger, forpligter du dig til at betale for hele forløbet i henhold til aftalen og gældende lovgivning. Det betyder, at du også skal betale for sessioner, du eventuelt ikke deltager i.

Hvis du betaler i rater eller pr. session, vil du derfor fortsat modtage fakturaer efter den aftalte betalingsplan, også ved fravær.

Tilmelding, afbud og fortrydelsesret

Prænatal tilknytningsterapi er et sammenhængende forløb, hvor kontinuitet, nærvær og tryghed er en vigtig del af processen.

I gruppeforløbet følges de samme maksimalt fire gravide gennem hele forløbet. Det er med til at skabe et trygt fællesskab, hvor der er plads til den enkeltes udvikling og oplevelser.

Da gruppen er fast, kan en reserveret plads ikke overtages af en ny deltager undervejs.

I det individuelle forløb arbejder vi ligeledes kontinuerligt gennem hele forløbet med udgangspunkt i dig, din historie og relationen til dit barn.

Når du tilmelder dig, reserverer du en plads til hele forløbet.

Din tilmelding er bindende efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesret, med respekt for dine øvrige lovbestemte rettigheder.

Ved online tilmelding har du 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du indgår aftalen, når de almindelige regler om fortrydelsesret finder anvendelse.

Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du give mig besked inden fristens udløb.

Hvis du ønsker at starte forløbet inden fortrydelsesfristens udløb, skal du udtrykkeligt anmode om dette.

Hvis du efterfølgende benytter din fortrydelsesret, kan du efter lovens regler skulle betale for den del af forløbet, du allerede har modtaget.

Efter fortrydelsesfristens udløb er tilmeldingen bindende efter de aftalte vilkår. Der ydes ikke refusion ved frivillig afbrydelse af forløbet, medmindre andet følger af gældende lovgivning.

Der kan naturligvis opstå sygdom eller andre situationer, som gør, at du ikke har mulighed for at deltage i en session.

Da du har reserveret din plads gennem hele forløbet, giver fravær ikke i sig selv ret til refusion eller erstatningssessioner.

Det gælder også, hvis du har valgt at betale pr. session eller i rater.

Du vil fortsat modtage fakturaer for de aftalte betalinger, selvom du ikke har været til stede ved alle sessioner.

Skulle der opstå særlige eller uforudsete omstændigheder undervejs i graviditeten, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Så ser vi sammen på situationen og undersøger, hvilke muligheder der er.

Mød Catrin

Min faglige baggrund

Prænatal tilknytningsterapeut, familievejleder og pædagog – med fokus på den tidlige relation.

Catrin Lynggaard, prænatal tilknytningsterapeut og familievejleder
Uddannelse
Erfaring

Mit fokus

Jeg specialiserer mig i den prænatale periode og barnets første tre år – en afgørende periode for udvikling, nervesystem og tilknytning. Min uddannelse hos Henrik Dybvad Larsen giver mig indsigt i prænatale processer, og i hvordan oplevelser under graviditeten kan påvirke barnets trivsel og tilknytning efter fødslen.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Forløbet er for alle gravide, der ønsker at give relationen til deres barn de bedste betingelser allerede under graviditeten. Du behøver ikke at have det svært for at være med, og du kan også deltage, selvom du har en god og ukompliceret graviditet.
Et prænatalt tilknytningsforløb starter typisk mellem graviditetsuge 16 og 23 og fortsætter frem mod fødslen, med en opfølgende samtale efter fødslen. Vi mødes online hver uge eller hver anden uge og arbejder med dybe afspændinger, åndedrætsøvelser og kontakten til dit barn, og du får små øvelser med mellem sessionerne. Hos FamlyCare kan du vælge et individuelt forløb eller et lille online gruppeforløb med maks. 4 gravide.
Forløbet starter typisk mellem graviditetsuge 16 og 23 og fortsætter frem mod fødslen. Kontakt mig, så finder vi ud af, hvornår der er plads til et nyt forløb.
Du kan vælge mellem 16 sessioner én gang om ugen eller 8 sessioner hver anden uge. I gruppeforløbet varer en session ca. 60–90 minutter, og i det individuelle forløb ca. 60 minutter. Efter fødslen afslutter vi med en opfølgende samtale.
Prisen afhænger af format og kadence. Hver uge (16 sessioner): 4.000 kr. for gruppeforløb eller 5.800 kr. for individuelt forløb. Hver anden uge (8 sessioner): 2.000 kr. for gruppeforløb eller 2.900 kr. for individuelt forløb. Alle priser er inkl. moms. Se den fulde oversigt længere oppe på siden.
Ja. Du kan vælge mellem fuld betaling ved tilmelding, ratebetaling i tre aftalte betalinger eller betaling pr. session efter en aftalt betalingsplan. Uanset betalingsform forpligter du dig til at betale for hele forløbet.

Ja. Hele forløbet foregår online, så du kan deltage hjemmefra uanset hvor i landet du bor. Du kan vælge mellem et individuelt forløb og et online gruppeforløb med maks. 4 gravide.

Det er helt normalt at være i tvivl. Du er meget velkommen til at kontakte mig med dine spørgsmål eller booke en kort afklaringssamtale, hvor vi kan tale om, hvad der giver mening for dig.

Når du tilmelder dig, reserverer du din plads i hele forløbet, både i gruppeforløb og individuelle forløb. Fravær giver derfor ikke i sig selv ret til refusion eller erstatningssessioner. Opstår der særlige eller uforudsete omstændigheder undervejs i graviditeten, er du altid velkommen til at kontakte mig, så ser vi sammen på mulighederne. Læs mere under tilmelding og betaling.

Det er helt normalt at have bekymringer under graviditeten. En stor del af forløbet handler netop om nervesystem, ro og tryghed. Jeg arbejder i dit tempo, og du bestemmer selv, hvad du deler.

Stadig i tvivl?

Book en kort, uforpligtende afklaringssamtale, hvor vi kan tale om dine spørgsmål, og om forløbet er det rigtige for dig.

Nyfødt baby – en tryg begyndelse
Næste skridt

Er du nysgerrig på, om forløbet er noget for dig?

Du behøver ikke at have bekymringer eller opleve udfordringer for at prioritere dig selv og relationen til dit barn.

Måske ønsker du blot at skabe mere plads til ro, nærvær og den særlige relation, som allerede er ved at tage form.

Book en gratis og uforpligtende afklaringssamtale, hvor du kan høre mere om forløbet og få svar på dine spørgsmål.