Svær indkøring – når det ikke går, som I havde håbet

Måske havde du regnet med, at de første dage ville være svære.

At dit barn ville græde, når du gik. At det ville tage lidt tid at lære pædagogen eller dagplejeren at kende. Og at der derefter langsomt ville komme mere ro.

Men dagene går, og du får ikke rigtig følelsen af, at indkøringen bevæger sig fremad.

Dit barn bliver stadig meget ked af det. Det er svært at trøste, vil måske slet ikke slippe dig, eller personalet fortæller, at barnet har svært ved at finde ro, efter du er gået.

Så begynder spørgsmålene ofte:

Skal vi bare give det mere tid?

Er det normalt, at indkøringen tager så lang tid?

Skal vi gå tilbage til kortere dage?

Eller er mit barn simpelthen ikke klar endnu?

Jeg har selv stået på stuen som vuggestuepædagog og fulgt både indkøringer, der gik forholdsvis hurtigt, og indkøringer, hvor barnet havde brug for langt mere tid.

I dag arbejder jeg som familievejleder, og noget af det vigtigste, jeg gerne vil give videre, er, at en indkøring ikke behøver gå fremad i samme tempo hver dag. Men hvis dit barn over tid ikke begynder at kunne tage imod hjælp, finde mere ro eller interessere sig for andet end selve adskillelsen, er det værd at stoppe op og se på tempoet og rammerne.

Hvordan ved jeg, om indkøringen faktisk er svær?

En svær indkøring handler ikke om gråd alene. Det vigtigste er, om der over tid kommer små tegn på udvikling. Kan dit barn gradvist tage imod trøst fra den nye voksne, finde mere ro, begynde at lege eller udforske og søge den voksne ved behov? Hvis den udvikling udebliver, kan barnet have brug for mere tid eller en justering af indkøringen.

Vil du først have det store overblik over selve opstarten, kan du læse min guide om indkøring i vuggestue og dagpleje.

I videoen her fortæller jeg om de tegn, jeg især ville kigge efter, når du skal vurdere, om dit barn er ved at finde sig til rette.

Må en indkøring godt tage lang tid?

Ja. Nogle børn har brug for væsentligt længere tid end andre, og der findes ikke én tidsplan, som alle børn skal passe ind i.

Det kan alligevel være svært ikke at sammenligne. Måske fortæller en anden forælder, at deres barn var kørt ind på tre dage, eller måske nærmer datoen sig, hvor du selv skal tilbage på arbejde.

Men barnets relation til den nye voksne udvikler sig ikke efter kalenderen.

I et studie af små børns overgang til dagtilbud var mere tid omkring selve overgangen forbundet med en tryggere overgang. Det betyder ikke, at alle børn skal bruge et bestemt antal uger, men det understøtter værdien af at give barnet tid til gradvist at lære den nye voksne at kende.

I min faglige samtale med Charlotte Juhler, som har mange års erfaring som pædagog i vuggestue og børnehave, taler vi også om varigheden. Hun beskriver, at en måned ikke nødvendigvis er lang tid set fra det lille barns perspektiv.

Hvis dit barn har brug for længere tid, er det derfor ikke i sig selv et tegn på, at noget er gået galt.

Hvad skal jeg se efter i stedet for antallet af dage?

Se efter udvikling fra uge til uge frem for at fokusere på, hvilken dag i indkøringen I er nået til.

Udviklingen kan være meget lille i begyndelsen. Måske tog dit barn slet ikke imod pædagogen i sidste uge, men tager nu imod et stykke legetøj fra hende. Måske græder barnet stadig, når du går, men lader sig trøste lidt hurtigere. Eller måske sidder barnet fortsat tæt på den voksne, men begynder at kigge mere på legetøjet og de andre børn.

Det er de små bevægelser, jeg ville være optaget af.

Et barn behøver ikke pludselig løbe glad ind på stuen, før vi kan sige, at indkøringen bevæger sig i den rigtige retning.

Hvad hvis mit barn ikke kan trøstes?

Hvis dit barn dag efter dag slet ikke kan tage imod trøst fra den nye voksne, ville jeg ikke bare tænke, at barnet skal vænne sig til det. Det er et signal om, at I bør se nærmere på tempoet, relationen til den voksne og selve rammen omkring indkøringen.

Det betyder selvfølgelig ikke, at et barn aldrig må græde. Gråd ved adskillelse kan være en helt naturlig reaktion, og nogle børn reagerer tydeligt, selvom de bagefter finder ro.

Hvis dit barn især bliver meget ked af det i selve afleveringen, kan du også læse Mit barn græder ved aflevering – hvad gør jeg?.

Ved en svær indkøring er spørgsmålet mere, om den nye voksne over tid får mulighed for at hjælpe barnet igennem det svære.

Jeg ville fx være nysgerrig på:

• Har barnet haft nok tid med den voksne, mens du stadig var til stede?
• Er det så vidt muligt den samme voksne, der tager imod?
• Er tiden væk fra dig blevet øget for hurtigt?
• Er der bestemte tidspunkter, hvor barnet har det særligt svært?
• Er der noget, som faktisk hjælper barnet lidt?

I min samtale med Charlotte fortæller hun meget konkret, at de ikke bare lader et barn græde længe uden at kunne hjælpe det. Hvis barnet ikke falder til ro, kontakter de forældrene.

For mig er målet heller ikke, at barnet skal lære at holde ud. Målet er, at barnet langsomt får erfaring med, at der også er en voksen her, som kan hjælpe mig.

Skal vi gå tilbage til kortere dage?

Kan kortere dage hjælpe ved en svær indkøring?

Ja, det kan give mening at gå tilbage til kortere dage i en periode. Det er ikke et nederlag, men en justering af tempoet, så barnet får bedre mulighed for at finde ro, skabe kontakt til den nye voksne og afslutte dagen, inden det er helt fyldt op.

Hvis barnet meget hurtigt er gået fra korte besøg til flere timer, kan det være værd at skrue lidt ned igen.

Når jeg vejleder familier, vil jeg hellere spørge: “Hvad kan barnet lykkes med lige nu?” end: “Hvor mange timer burde barnet kunne klare?”

Hvis dit barn eksempelvis kan være der i kortere tid og begynde at få små gode erfaringer med den nye voksne, kan det være et bedre udgangspunkt end en længere dag, hvor barnet er meget presset gennem det meste af tiden.

Skal vi starte indkøringen forfra?

Som regel behøver I ikke starte helt forfra, men det kan være hjælpsomt at gå et skridt tilbage.

Det kan fx betyde, at du er mere med igen i en kort periode, at adskillelsen bliver kortere, eller at I prioriterer relationen til én bestemt voksen højere end længden af dagen.

Det, barnet allerede har erfaret, er ikke væk. I ændrer bare tempoet, så næste skridt passer bedre til barnet.

Kan en svær indkøring tage flere uger?

Ja. For nogle børn kan indkøringen godt strække sig over flere uger. Det afgørende er ikke længden i sig selv, men om der gradvist kommer mere kontakt, ro og mulighed for at udforske.

I samtalen med Charlotte taler vi netop om dette. Hun beskriver blandt andet erfaringer med børn, hvor en længere indkøring gav en helt anden mulighed for, at barnet kunne blive klar til hverdagen på stedet.

Derfor ville jeg være varsom med at gøre “færdig efter fem dage” eller “færdig efter to uger” til et mål i sig selv.

Det ser pædagogen, når du er gået

Ved en svær indkøring bliver de konkrete observationer fra personalet ekstra vigtige.

Som forælder ser du især afskeden. Pædagogen eller dagplejeren ser det, der sker fem minutter, tyve minutter og måske en time senere.

Hvis du kun får at vide, at “det var lidt svært i dag”, så spørg mere konkret.

• Hvor længe var mit barn ked af det?
• Kunne barnet tage imod trøst?
• Var der perioder med mere ro?
• Sad barnet tæt på en voksen?
• Begyndte barnet på noget tidspunkt at lege eller undersøge?
• Hvad virkede bedst?

Som tidligere vuggestuepædagog ved jeg, hvor meget de små observationer betyder. De kan være med til at vise forskellen mellem et barn, der stadig har det svært, men langsomt udvikler en relation, og et barn, hvor vi endnu ikke ser bevægelse.

Sådan kan du tale med pædagogen eller dagplejeren

Når indkøringen er svær, bliver det vigtigt, at samtalen mellem hjem og dagtilbud bliver konkret.

I stedet for kun at spørge “Hvordan går det?”, kan du fx spørge:

• Hvem søger mit barn mest?
• Hvornår ser I mest ro?
• Hvad gør I, når barnet bliver ked af det?
• Hvad virker bedst til at trøste?
• Begynder barnet at vise interesse for noget på stuen?
• Er der bestemte tidspunkter, hvor det bliver for meget?
• Synes I, vi skal sætte tempoet ned?

Du sidder samtidig med en vigtig viden, som personalet ikke har adgang til af sig selv. Fortæl derfor, hvordan dit barn bedst trøstes hjemme, hvilke rutiner barnet kender, og om der er noget særligt, som kan hjælpe med genkendelighed.

En god indkøring er et samarbejde. Personalet ser barnet i dagtilbuddet, mens du kender barnet fra resten af dets liv.

Hvad kan I konkret aftale, hvis indkøringen er svær?

Jeg synes ofte, det hjælper at gå fra den lidt løse aftale “vi ser tiden an” til nogle mere konkrete ting, som både du og personalet ved, I prøver af.

I kan fx aftale:

• kortere dage i en periode
• at den samme voksne så vidt muligt tager imod
• en langsommere optrapning af tiden
• mere tid sammen med den nye voksne, mens du stadig er der
• hvornår personalet skal ringe, hvis barnet ikke kan hjælpes
• en konkret dato, hvor I sammen evaluerer planen igen

Det giver jer noget at navigere efter og gør det lettere at vurdere, om ændringerne faktisk hjælper barnet.

Skal mit barn ikke bare vænne sig til det?

Et barn skal selvfølgelig have tid til at vænne sig til den nye hverdag, men tilvænning bør også indeholde erfaringer med at blive hjulpet og finde tryghed.

Derfor bliver jeg forsigtig med sætningen “barnet skal bare vænne sig til det”, hvis den betyder, at man fortsætter uændret uge efter uge, selvom barnet slet ikke finder mere ro.

Hvis barnet ikke viser nogen udvikling, giver det mere mening at være nysgerrig på rammen end at vente på, at reaktionen forsvinder af sig selv.

Hvad hvis mit barn også reagerer meget derhjemme?

En svær indkøring kan også sætte sig i resten af dagen.

Barnet kan blive mere klæbende, have større følelsesreaktioner, sove mere uroligt eller have mindre overskud, når I kommer hjem.

Du kan læse mere om, hvilke reaktioner der kan være almindelige, i min artikel om reaktioner efter start i vuggestue og dagpleje.

De reaktioner skal ikke stå alene som bevis på, at indkøringen ikke fungerer, men de er vigtig information at tage med i samtalen med personalet.

Hvis reaktionerne derhjemme fylder meget, skal I altså se på begge sider af barnets dag: det personalet ser, og det du ser efter afhentning.

Hvornår er det mere end bare en svær indkøring?

Hvornår bør jeg blive mere bekymret?

Bliver barnet over længere tid mere belastet uden tegn på mere kontakt, ro eller nysgerrighed, bør I se nærmere på barnets samlede trivsel. En svær indkøring kan tage tid, men jeg vil gerne se en eller anden form for bevægelse undervejs, også selvom den er lille.

Det kan fx være positiv udvikling, at barnet tager lidt mere imod den voksne, får flere korte perioder med ro, begynder at lege eller selv søger hjælp.

Hvis den udvikling udebliver, og barnet samtidig virker mere og mere belastet, skal bekymringen tages alvorligt.

Det er her, vi bevæger os fra spørgsmålet om en langsom eller svær indkøring til spørgsmålet om barnets mere generelle trivsel.

Hvis du bliver bekymret for dit barns generelle udvikling, trivsel eller helbred, bør relevante fagpersoner også inddrages.

Det siger pædagogen om en svær indkøring

I min faglige samtale med Charlotte Juhler taler vi om, hvor lang tid en indkøring kan tage, og hvorfor nogle børn har brug for en langsommere proces.

Det passer meget godt med min egen erfaring: En længere indkøring er ikke nødvendigvis en dårligere indkøring. Nogle gange er det netop den ekstra tid, der giver barnet mulighed for gradvist at skabe en relation til den nye voksne.

Her kan du høre den del af vores samtale:

Charlotte siger også et andet sted i samtalen: “Man kan ikke kommunikere for meget med os.”

Det synes jeg er et godt råd, når du går hjem fra vuggestuen eller dagplejeren med uro i maven. Spørg, hvad de ser, og del det, du selv ser derhjemme. Ikke for at kontrollere personalet, men fordi I sammen har et mere komplet billede af barnet.

En langsom indkøring er ikke en mislykket indkøring

Hvis dit barn har brug for længere tid end andre børn, betyder det ikke, at barnet er forkert, eller at du har gjort noget forkert.

Nogle børn bruger ganske enkelt længere tid på at lære en ny voksen at kende og føle sig trygge nok til at slippe deres forælder.

Målet er derfor ikke at få barnet hurtigst muligt igennem indkøringen. Målet er, at barnet gradvist får flere erfaringer med:

Jeg kan være her. Der er en voksen, som kan hjælpe mig. Og mor eller far kommer tilbage.

Ofte stillede spørgsmål om svær indkøring

Hvor lang tid må en indkøring tage?

Der findes ikke én bestemt tidsgrænse. Nogle børn bruger få dage, mens andre har brug for flere uger. Det vigtigste er, om der gradvist kommer mere kontakt, ro og mulighed for at udforske.

Er det normalt, at mit barn stadig græder efter flere uger?

Det kan være normalt, at barnet fortsat reagerer ved adskillelsen. Se især på, hvad der sker bagefter. Hvis barnet kan tage imod trøst og gradvist finde mere ro, er det et andet billede end hos et barn, der slet ikke kan hjælpes.

Skal vi gå tilbage til kortere dage?

Det kan være relevant, hvis barnet virker meget presset eller ikke får mulighed for at finde mere ro. Kortere dage kan være en midlertidig justering, mens barnet lærer den nye voksne og hverdagen bedre at kende.

Skal jeg blive længere under indkøringen?

Nogle gange kan det hjælpe at gå et skridt tilbage og give barnet mere tid sammen med den nye voksne, mens du stadig er i nærheden. Det afhænger af barnet og den relation, der allerede er ved at udvikle sig.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke kan trøstes?

Tal konkret med pædagogen eller dagplejeren om, hvad de ser, hvad de har prøvet, og om indkøringen skal tilpasses. Målet er, at barnet gradvist får erfaring med at kunne tage imod hjælp fra den nye voksne.

Kan en indkøring tage en måned?

Ja, nogle børn kan have brug for flere uger. Der er ikke én rigtig tidsplan. Se især på udviklingen gennem perioden frem for antallet af dage.

Hvornår skal jeg være bekymret for mit barns trivsel?

Hvis barnet over længere tid ikke viser tegn på at kunne tage imod trøst, skabe kontakt, lege eller finde mere ro, bør I se nærmere på barnets samlede trivsel. Ved bredere bekymring for barnets udvikling eller helbred bør relevante fagpersoner også inddrages.

Kilder og videre læsning

• Ahnert, Gunnar, Lamb & Barthel (2004): Transition to Child Care
• FamlyCare: Indkøring i vuggestue eller dagpleje – Modul 1, tegn på at indkøringen går den rigtige vej
• FamlyCare: Faglig samtale med Charlotte Juhler – kan en indkøring tage en måned?