Skip to content
Forbered dit barn på vuggestue eller dagpleje før første dag

Sådan forbereder du dit barn på vuggestue eller dagpleje – 5 ting du kan gøre før start

Catrin Lynggaard

Når du skal forberede dit barn på vuggestue eller dagpleje, kan det være svært at vide, hvad du egentlig kan gøre på forhånd. For hvordan forbereder man et lille barn på noget, det endnu ikke kender?

Måske er dit barn så lille, at det ikke forstår, hvad “vuggestue” eller “dagpleje” betyder. Alligevel kan du begynde at skabe genkendelighed, allerede inden den første rigtige dag kommer.

Du kan sætte ord på det, der skal ske, besøge stedet, gøre den nye voksne mere genkendelig og skabe lidt mere ro omkring opstarten. Det handler ikke om at gøre dit barn “klar” på en bestemt måde, men om at gøre noget af det nye en lille smule mindre nyt.

Du behøver ikke gøre det perfekt. De fem råd i artiklen er en retningsguide, som du kan bruge ud fra det barn og den hverdag, I har.

Find hurtigt det, du leder efter

Kan man forberede et lille barn på vuggestue eller dagpleje?

Ja, du kan godt forberede et lille barn på opstarten, selvom barnet endnu ikke kan forstå lange forklaringer. Du kan især skabe genkendelighed gennem ord, besøg, billeder, rolige rutiner og en tydelig overgang til den nye voksne.

Du kan ikke forklare dit barn præcis, hvordan den første uge bliver, og du kan heller ikke sikre, at barnet ikke bliver ked af det. Det er heller ikke formålet med forberedelsen.

Det handler i stedet om at give barnet nogle kendte holdepunkter, som det allerede har mødt, når den nye hverdag begynder. Måske har barnet set legepladsen før, været inde på stuen eller set et billede af den voksne, der skal tage imod.

Du har måske også flere gange sagt noget enkelt som:

“Anne skal passe på dig, mens mor eller far er på arbejde, og så kommer jeg tilbage igen.”

Små gentagelser kan være nok til, at noget af det nye allerede føles en smule genkendeligt.

I videoen her gennemgår jeg hele min måde at forberede et barn på vuggestue eller dagpleje:

1. Sæt ord på det, der skal ske

Det første, jeg ville gøre, er helt enkelt at begynde at tale om det. Ikke én stor samtale dagen før, men små gentagelser i hverdagen.

Du kan fx sige:

  • “Snart skal du begynde i vuggestue.”
  • “Der skal Anne passe på dig, mens jeg er på arbejde.”
  • “Jeg afleverer dig, og så kommer jeg tilbage og henter dig.”

Barnet behøver ikke forstå alle ordene for, at du kan bruge sproget som en del af forberedelsen. Fortæl det roligt og enkelt, ligesom du ville fortælle barnet om andre ting, der snart skal ske.

Efter mine år i vuggestue synes jeg ofte, vi voksne undervurderer værdien af at sætte ord på overgange, fordi et lille barn måske endnu ikke selv kan tale. Men barnet er stadig en del af det, der skal ske, og derfor giver det mening at inddrage det med enkle ord.

2. Besøg stedet før den rigtige start

Hvis det er muligt, ville jeg skabe genkendelighed ved at besøge vuggestuen eller dagplejeren før selve indkøringen begynder.

Når du ved, hvor dit barn skal starte, kan du kontakte stedet og høre, om I må komme forbi på et kort besøg. Det behøver ikke være en prøve-indkøring eller vare særlig længe.

I kan fx:

  • se rummet sammen
  • hilse på den voksne
  • sidde lidt på gulvet
  • se de andre børn
  • gå forbi legepladsen
  • opleve stedet sammen, mens du stadig er der

Formålet er bare, at stedet ikke nødvendigvis føles helt fremmed næste gang barnet kommer.

Hvis vuggestuen eller dagplejeren ikke tilbyder besøg inden start, er det selvfølgelig den ramme, I må arbejde indenfor. Så kan I bruge nogle af de andre måder at skabe genkendelighed på.

3. Gør den nye voksne genkendelig allerede hjemmefra

Når I ved, hvem der især skal tage imod dit barn, kan du spørge, om det er muligt at få et billede af personen.

Så kan du vise billedet hjemme og fx sige:

“Det her er Anne. Anne arbejder i vuggestuen, og hun skal passe på dig, når mor eller far er på arbejde.”

Det lyder måske som en lille ting, men barnet får mulighed for at se ansigtet flere gange, før den voksne pludselig står der den første morgen.

Du kan have billedet på telefonen eller printe det ud. Jeg ville ikke vise det konstant eller forsøge at “træne” barnet. Pointen er bare, at personen gradvist kan blive en lille smule mere genkendelig.

Skal barnet kende alle de voksne på forhånd?

Nej. Barnet behøver ikke kende alle de voksne på forhånd. Jeg ville være langt mere optaget af den eller de voksne, som forventes at tage mest imod dit barn i begyndelsen.

Det er hverken nødvendigt eller realistisk at gøre alle voksne i vuggestuen genkendelige hjemmefra. Det vigtigste er relationen til den voksne, som skal hjælpe barnet gennem de første adskillelser.

Hvis du ikke allerede ved, hvem det bliver, kan du spørge:

“Hvem forventer I især skal tage imod mit barn i indkøringen?”

Det kan også give dig selv mere ro at vide, hvem du afleverer dit barn til den første tid.

4. Sæt tempoet lidt ned derhjemme omkring opstarten

Når et barn begynder i vuggestue eller dagpleje, kommer der allerede meget nyt ind i hverdagen. Derfor synes jeg ikke nødvendigvis, at de første uger også behøver være fyldt med en masse ekstra aktiviteter.

Hvis I har mulighed for det, kan I gøre tiden omkring opstarten lidt mere enkel med fx:

  • færre aftaler efter hentning
  • mere tid hjemme
  • kendte rutiner
  • rolig leg
  • mere fysisk nærhed, hvis barnet søger det
  • plads til at barnet kan være mere træt eller have større behov for dig

Det betyder ikke, at hele familiens liv skal gå i stå. Men hvis du kan vælge mellem en meget pakket uge og en lidt mere rolig uge omkring opstarten, ville jeg personligt vælge den rolige.

Hvorfor kan barnet have brug for mere ro omkring opstarten?

Opstarten handler ikke kun om at være et nyt sted. Barnet skal forholde sig til nye voksne, andre børn, nye rutiner og ikke mindst adskillelsen fra dig.

Derfor kan barnet også reagere hjemme. Nogle børn søger mere nærhed, nogle bliver hurtigere kede af det, og andre sover anderledes eller virker mere trætte end før.

Hvis du oplever det, kan du læse mere om reaktioner efter start i vuggestue og dagpleje.

Her i forberedelsen er pointen blot, at du allerede på forhånd kan skabe lidt mere luft omkring en periode, hvor barnet skal bruge meget energi på noget nyt.

5. Vær tydelig omkring, at du går og kommer igen

Det sidste skridt handler om selve adskillelsen. Når dagen kommer, hvor du skal gå, ville jeg være tydelig frem for at snige mig væk eller sige farvel for derefter at blive hængende meget længe.

Du kan fx sige:

“Nu går jeg på arbejde. Du skal være sammen med Anne, og jeg kommer tilbage og henter dig.”

Hvis dit barn bliver ked af det, må du også gerne sætte ord på det:

“Jeg kan godt se, du bliver ked af det. Nu skal du være sammen med Anne, og jeg kommer igen.”

Det betyder ikke, at det er nemt for dig at gå. Mange forældre oplever, at det er en af de sværeste dele af hele opstarten.

Men tydeligheden hjælper barnet med gradvist at få den samme erfaring igen og igen:

Du går, og du kommer igen.

Selve afleveringen går jeg meget mere i dybden med i Mit barn græder ved aflevering – hvad gør jeg?

5 ting du kan gøre før første dag i vuggestue eller dagpleje

Skal vi øve adskillelse hjemme før vuggestuestart?

Jeg ville ikke gøre forberedelsen til et projekt, hvor barnet skal “bestå” en bestemt form for adskillelse før start.

Det vigtigste er ikke, at barnet kan være væk fra dig et bestemt antal timer på forhånd. Jeg ville være mere optaget af genkendelighed og relationer: at barnet møder den nye voksne, at I taler om det, der skal ske, og at den kommende hverdag gradvist bliver lidt mindre ukendt.

Når selve indkøringen begynder, skal barnet have tid til at erfare, at den nye voksne også kan passe på det, trøste det og hjælpe det videre.

Hvis du vil forstå selve processen bedre, kan du læse min samlede guide til indkøring i vuggestue og dagpleje.

Tag noget kendt med hjemmefra

Det konkrete afhænger af stedet, så spørg altid vuggestuen eller dagplejeren om deres egen pakkeliste.

Når jeg tænker på selve overgangen, er jeg især optaget af de ting, der kan skabe genkendelighed og tryghed for barnet. Det kan fx være:

  • sut
  • putteklud
  • krammedyr
  • noget barnet forbinder med søvn eller ro
  • eventuelt billedet af den nye voksne

Hvis barnet har en bestemt ting eller rutine, der næsten altid hjælper, når det bliver ked af det, så fortæl også personalet om det.

Hvis du vil have helt styr på det praktiske, har jeg lavet en tjekliste over, hvad barnet skal have med – med tøj, overtøj, skiftetøj og det, der skal med den første dag.

Fortæl personalet, hvordan dit barn plejer at reagere

Du kender dit barn på en måde, personalet endnu ikke gør, og den viden er værdifuld i begyndelsen.

Fortæl fx:

  • hvordan barnet viser træthed
  • hvad der hjælper, når barnet bliver ked af det
  • om barnet søger meget fysisk kontakt
  • om barnet bliver stille, når noget er svært
  • om barnet har særlige rutiner ved søvn
  • hvad barnet elsker at lege med
  • hvilke ord I bruger hjemme

Det handler ikke om, at vuggestuen eller dagplejeren skal kopiere jeres hjem. Men jo mere de ved om barnets signaler og vaner, desto bedre mulighed har de for at lære barnet at kende.

Start samarbejdet før den første svære morgen

Jeg synes faktisk, samarbejdet mellem forældre og dagtilbud begynder allerede før den første aflevering. Hvis du har spørgsmål, er det derfor helt naturligt at stille dem på forhånd.

Du kan fx spørge:

  • Hvem tager imod mit barn?
  • Hvordan plejer jeres indkøring at foregå?
  • Må vi komme på besøg før start?
  • Hvordan gør I, hvis mit barn bliver meget ked af det?
  • Hvordan foregår søvn?
  • Hvornår følger vi op sammen?
  • Hvordan vil I helst have, at vi afleverer?

Det kan være rart at have nogle af de praktiske og pædagogiske spørgsmål på plads, før du samtidig står midt i barnets reaktion på den første aflevering.

Det siger pædagogen om at forberede vuggestuestarten

I min faglige samtale med Charlotte Juhler taler vi også om, hvordan vuggestuen selv kan være med til at forberede barnets start.

Det synes jeg er vigtigt, fordi forberedelsen ikke kun er dit ansvar som forælder. Dagtilbuddet har også en rolle i at skabe en god overgang og gøre både barnet og familien velkomne.

Du kan høre den del af samtalen her fra 22:26:

Hvad hvis mit barn bliver ked af det, selvom vi har forberedt os?

Det betyder ikke, at forberedelsen ikke virkede. Du kan gøre mange gode ting før start, og barnet kan stadig græde, protestere eller have brug for lang tid til at falde til. Forberedelsen skal ikke fjerne barnets reaktioner, men skabe nogle kendte holdepunkter omkring en stor overgang.

Prøv derfor ikke at måle, om du har “gjort det rigtigt”, ud fra om dit barn græder eller ej. Nogle børn reagerer meget tydeligt, mens andre viser deres reaktioner på andre måder.

Det relevante er i højere grad, hvordan relationen til den nye voksne udvikler sig, og om barnet gradvist får lettere ved at tage imod omsorg og finde ro.

Hvor lang tid før start skal man begynde at forberede barnet?

Der findes ikke en fast tidsplan, og du behøver ikke begynde præcis to eller fire uger før.

Start, når I ved, hvor barnet skal gå, og det giver mening i jeres hverdag. Det er heller ikke nødvendigt at tale om vuggestuen hele tiden.

Små gentagelser kan være nok: et kort besøg, et billede af den nye voksne og nogle få enkle sætninger om det, der snart skal ske.

Hvad hvis mit barn skal starte meget tidligt?

Hvis dit barn skal begynde i dagpleje eller vuggestue som meget lille, kan mange af de samme råd bruges. Jeg ville dog være ekstra optaget af tempoet, relationen til den nye voksne og så meget genkendelighed som muligt omkring barnets rutiner.

Du kan læse mere i Tidlig start i vuggestue eller dagpleje – hvad skal du være opmærksom på?

Du behøver ikke gøre alt perfekt før første dag

Det kan hurtigt føles som endnu en opgave som forælder: I skal besøge stedet, tale om opstarten, finde billeder, pakke de rigtige ting, skabe ro og samtidig sige farvel på den “rigtige” måde.

Men det er ikke meningen, at de fem skridt skal blive endnu en liste, du kan gøre forkert.

Jeg ser dem mere som en retningsguide, du kan bruge til at gøre overgangen lidt mere genkendelig. Måske kan I besøge stedet, måske kan I ikke. Måske får I et billede af den nye voksne, måske gør I ikke.

Det vigtigste er ikke, at alle fem punkter bliver gennemført perfekt. Det vigtigste er, at du hjælper dit barn gennem overgangen med så meget genkendelighed, tydelighed og ro, som jeres situation giver mulighed for.

Skal dit barn snart starte i vuggestue eller dagpleje?

Hvis opstarten allerede fylder meget, eller du er usikker på, hvordan du bedst forbereder netop dit barn, kan vi se på det sammen.

Jeg har arbejdet i vuggestue og arbejder i dag som familievejleder. I en samtale kan vi se på dit barns temperament, jeres hverdag, den kommende opstart og hvad du helt konkret kan gøre før og under indkøringen.

Book første familievejledningssamtale – 450 kr.

Læs mere om hjælp til indkøring

Vil du have støtte gennem opstarten?

I FamlyCare Start får du viden og støtte til hverdagen med små børn, blandt andet omkring indkøring, reaktioner, søvn, tilknytning og den første tid i vuggestue eller dagpleje.

Læs om FamlyCare Start

Ofte stillede spørgsmål om at forberede barnet på vuggestue eller dagpleje

Hvordan forbereder jeg mit barn på vuggestue?

Du kan skabe genkendelighed før start ved at sætte ord på det, der skal ske, besøge stedet hvis det er muligt, gøre den nye voksne genkendelig og skabe lidt mere ro omkring opstarten.

Skal man besøge vuggestuen før start?

Hvis stedet tilbyder det, kan korte besøg være en måde at gøre omgivelserne og de voksne mere genkendelige for barnet før indkøringen.

Hvad skal jeg sige til mit barn før vuggestuestart?

Brug korte og konkrete sætninger. Fx: “Snart skal du begynde i vuggestue. Anne skal passe på dig, mens jeg er på arbejde, og jeg kommer tilbage og henter dig.”

Kan en baby forstå, at den skal starte i vuggestue?

Et meget lille barn forstår ikke en forklaring på samme måde som et større barn. Du kan stadig bruge ord, billeder og besøg til at skabe mere genkendelighed omkring det, der skal ske.

Hvilke ting hjemmefra kan gøre starten tryggere?

Sut, putteklud eller et kendt krammedyr kan skabe genkendelighed for barnet i de nye omgivelser. Til det praktiske skal du følge stedets egen pakkeliste.

Skal jeg øve, at mit barn er væk fra mig før vuggestuestart?

Det er ikke nødvendigt at gøre adskillelse til noget, barnet skal trænes i at mestre på forhånd. Fokusér i stedet på den kommende relation, genkendelighed og en gradvis indkøring.

Hvad hvis mit barn græder, selvom vi har forberedt os?

Det betyder ikke, at du har gjort noget forkert. Forberedelse fjerner ikke nødvendigvis barnets reaktion på adskillelsen, og barnet kan stadig have brug for tid til at lære den nye voksne og hverdagen at kende.

Hvor tidligt skal jeg begynde at forberede mit barn?

Der findes ikke en fast tidsplan. Begynd, når I kender stedet, og det giver mening for familien. Små gentagelser og enkelte besøg kan være nok.

Kilder og videre læsning

Om forfatteren

Catrin Lynggaard, familievejleder og prænatal tilknytningsterapeut

Catrin Lynggaard

Familievejleder & prænatal tilknytningsterapeut

Jeg er Catrin Lynggaard, uddannet pædagog og familievejleder. Jeg står bag FamlyCare og arbejder med familier, graviditet, prænatal tilknytning og det tidlige forældreskab.

Mit faglige fokus er den tidlige fase fra graviditeten og gennem barnets første tre år. Jeg tager min uddannelse i prænatal tilknytningsterapi hos Henrik Dybvad Larsen, og i familievejledningen arbejder jeg løsningsfokuseret, altså med udgangspunkt i det, der allerede fungerer hos jer.

I mit arbejde møder jeg forældre med meget forskellige oplevelser. Min tilgang er ikke, at du skal føle noget bestemt, men at møde dig dér, hvor du er.

Book første samtale – 450 kr.