Mit barn slår, når det bliver vredt – hvad gør jeg?

Når dit barn slår, skal du stoppe handlingen tydeligt og så roligt, som du kan. Følelsen må gerne være der, men det betyder ikke, at barnet må slå. Du kan for eksempel sige: “Jeg kan se, du er vred. Jeg lader dig ikke slå.” Hjælp derefter barnet gennem situationen frem for at forsøge at forklare en masse midt i den store følelse.

Dit barn får et nej. Måske må det ikke få mere skærm, måske skal I ud ad døren, eller måske tager et andet barn det legetøj, dit barn lige havde i hånden.

Og så kommer slaget.

Måske rammer det dig. Måske en søskende eller et andet barn.

Det kan være voldsomt at stå i som forælder. For selvfølgelig skal dit barn ikke slå. Samtidig kan det være svært at vide, hvad du egentlig skal gøre lige dér.

Skal du skælde ud? Sige, at det er forkert? Kræve en undskyldning? Eller prøve at forstå, hvorfor dit barn slog?

For mig behøver de ting ikke være modsætninger.

Du kan godt være tydelig omkring, at du ikke vil have, at dit barn slår, samtidig med at du prøver at forstå, hvad der skete for barnet.

Hvad gør jeg, når mit barn slår?

Hvis dit barn forsøger at slå igen, er din første opgave at sørge for, at ingen bliver slået.

Det kan betyde, at du flytter dig, skaber afstand mellem børnene eller på anden måde stopper situationen. Hvordan det konkret skal gøres, afhænger af barnets alder og det, der sker.

Du behøver ikke holde en lang tale.

Få ord kan være nok:

“Jeg stopper dig.”

“Jeg vil ikke have, at du slår.”

“Du er vred. Jeg hjælper dig.”

Når et lille barn er meget vredt eller overvældet, kan det være svært for barnet at tage imod lange forklaringer. Børns Vilkår beskriver blandt andet, at små børn under store følelsesudbrud kan have brug for den voksnes ro, nærvær og hjælp til at forstå, hvad der sker.

Hvorfor slår mit barn, når det bliver vredt?

Et lille barn kan slå, når vrede, frustration eller overvældelse bliver større, end barnet lige nu kan håndtere. Barnet er stadig ved at udvikle sprog, impulskontrol og evnen til at regulere følelser. Det betyder ikke, at slaget skal accepteres. Det betyder, at barnet både har brug for en tydelig grænse og hjælp til at håndtere det, der skete.

Nogle gange er slaget det, der kommer ud, når følelsen bliver for stor.

Dit barn kan være vredt, frustreret, træt eller overvældet. Måske blev noget taget fra barnet. Måske kom der et nej, som var svært at rumme. Eller måske har barnet endnu ikke ordene eller strategierne til at vise dig, hvad der sker indeni.

Små børn er stadig ved at udvikle deres evne til at forstå og håndtere følelser. Derfor er det interessant ikke kun at se på det, barnet gjorde, men også på det, der skete omkring barnet.

At forstå er ikke det samme som at acceptere

Det her synes jeg er vigtigt.

Når vi prøver at forstå, hvorfor et barn slår, kan det nogle gange lyde, som om vi bortforklarer adfærden:

“Han var jo bare træt.”

“Hun kunne ikke gøre for det.”

Men det er ikke sådan, jeg ser det.

Vi kan godt sige:

“Jeg kan godt forstå, at du blev virkelig vred.”

og samtidig:

“Jeg vil ikke have, at du slår.”

Følelsen behøver ikke være forkert, for at handlingen kan have en grænse.

Hvis du vil læse mere om netop forskellen mellem store følelser og den adfærd, der kan følge med, kan du læse min artikel om store følelser hos børn.

Hvad kan jeg sige, når mit barn slår?

Der findes ikke én sætning, som får alle børn til at stoppe med at slå.

Og jeg synes, vi skal passe på med at gøre forældreskab til et spørgsmål om at huske de rigtige sætninger.

Hvis du står med et skrigende barn, en lillebror, der græder, aftensmad på komfuret og måske selv lige har fået et slag, er det ikke sikkert, du kan huske den perfekte formulering.

Det behøver du heller ikke.

Prøv at holde fast i det enkle:

• Stop handlingen.
• Vær tydelig.
• Brug få ord.
• Hjælp barnet videre.

Det kan lyde sådan:

“Jeg stopper dig. Du må ikke slå.”

“Du blev virkelig vred på din søster. Jeg vil ikke lade dig slå hende.”

“Jeg kan godt se, du ikke ville hjem. Jeg hjælper dig, men jeg vil ikke have, at du slår mig.”

Når der igen er mere ro, kan I tale mere om det, der skete.

Skal mit barn sige undskyld efter at have slået?

Et tvunget “undskyld” er ikke nødvendigvis det samme som, at barnet forstår, hvad der skete. Når der igen er ro, kan du hjælpe barnet med at se den anden persons reaktion og med at reparere situationen på en måde, der passer til barnets alder. Et undskyld kan være en del af det, men det behøver ikke være det første, der skal ske.

Det kan være fristende hurtigt at sige:

“Sig så undskyld.”

Især hvis dit barn har slået et andet barn.

Men hvis barnet stadig er helt fyldt af vrede, kan et tvunget “undskyld” let blive noget, barnet siger for at komme videre.

Når der er ro, kan du for eksempel sige:

“Du blev rigtig vred før, og så slog du. Se, hun blev ked af det.”

Afhængigt af barnets alder kan du hjælpe barnet med at reparere situationen. Måske spørge, om den anden er okay, hjælpe med noget konkret eller senere sige undskyld.

Hvad skete der lige før dit barn slog?

Her bliver jeg som familievejleder nysgerrig.

Hvis vi kun undersøger selve slaget, kommer vi hurtigt til at fokusere på:

Hvordan får vi barnet til at stoppe?

Men der er meget information at hente lige før.

Hvornår sker det typisk?

Er det særligt sidst på dagen? Når barnet er sultent? Når en leg bliver afbrudt? Når en søskende kommer for tæt på? Når barnet får et nej? Eller når I skal fra én aktivitet til en anden?

Der behøver ikke være én bestemt forklaring. Men hvis et mønster begynder at vise sig, får du også flere muligheder for at hjælpe tidligere.

Hvornår sker det ikke?

Hvis dit barn ofte slår i bestemte situationer, kan det være nyttigt også at undersøge de gange, hvor barnet bliver lige så frustreret, men ikke slår. Hvad er anderledes dér? De små forskelle kan give dig vigtig viden om, hvad der allerede hjælper dit barn, og hvad I måske kan gøre lidt mere af.

Forestil dig, at dit barn ofte slår, når skærmen skal slukkes.

Men ikke hver gang.

Hvad er anderledes de gange, hvor det lykkes lidt bedre?

Måske har barnet fået at vide på forhånd, at tiden snart er gået. Måske satte du dig hen til barnet først. Måske var barnet mindre træt. Måske gjorde du allerede noget, der hjalp, uden rigtig at tænke over det.

Det er den slags små forskelle, jeg ofte bliver optaget af i mit arbejde. Ikke fordi de nødvendigvis løser det hele, men fordi de kan vise os, hvor der allerede er noget, der virker.

Kan jeg forebygge, at mit barn slår?

Du kan ikke sikre, at dit barn aldrig bliver så vredt, at det reagerer fysisk.

Men når du begynder at kende situationerne, kan du nogle gange komme barnet i møde tidligere.

Hvis du ved, at overgange er svære, kan du forberede barnet. Hvis konflikterne ofte kommer, når barnet er sultent eller træt, kan den viden bruges. Hvis barnet ofte slår en søskende, når legen går i hårdknude, kan det være, barnet har brug for din hjælp tidligere i legen.

Målet er ikke et barn, der aldrig reagerer. Målet er gradvist at hjælpe barnet med flere måder at være i de svære situationer på.

Hvis konflikterne især opstår, når du giver beskeder eller barnet skal stoppe noget, kan du også læse Mit barn hører ikke efter – hvad gør jeg?

Hvad hvis jeg selv bliver vred, når mit barn slår?

Det kan gøre ondt at blive slået. Og det kan også vække noget i dig.

Måske bliver du vred med det samme. Måske kommer du til at hæve stemmen. Måske tænker du bagefter, at du burde have håndteret det anderledes.

Jeg synes, vi skal passe på med at skabe et billede af, at en god forælder altid står helt roligt og siger den perfekte sætning.

Du er også et menneske i situationen.

Hvis du kan mærke, at du selv er ved at miste kontrollen, er det vigtigste først at sørge for sikkerheden.

Og hvis du bagefter kom til at råbe eller reagere på en måde, du ikke er tilfreds med, kan du godt vende tilbage til barnet og tage ansvar for din del.

Hvornår skal jeg være bekymret, hvis mit barn slår?

Det kan forekomme, at små børn reagerer fysisk, når de bliver frustrerede eller overvældede. Hvis slagene er meget hyppige eller voldsomme, fylder meget hjemme eller i dagtilbuddet, er svære at stoppe eller optræder sammen med andre bekymringer om barnets trivsel eller udvikling, er det en god idé at søge faglig rådgivning.

Der er forskel på et barn, der indimellem slår i en svær situation, og et mønster, der fylder meget i barnets eller familiens hverdag.

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis du oplever, at adfærden sker meget ofte, bliver mere voldsom, går ud over andre igen og igen eller ledsages af andre ting ved barnets trivsel eller udvikling, som bekymrer dig.

Hvis du er bekymret, kan du tale med de fagpersoner, der kender barnet, sundhedsplejen eller egen læge afhængigt af barnets alder og situationen.

Hvordan kan familievejledning hjælpe, hvis mit barn slår?

Når jeg arbejder med en familie, vil jeg ikke kun være optaget af at få barnet til at stoppe en bestemt adfærd.

Jeg vil gerne forstå situationerne omkring den.

Hvad sker der lige før? Hvornår fylder problemet mest? Hvornår fylder det mindre? Hvordan reagerer barnet? Hvordan reagerer de voksne? Og hvad gør familien allerede, som hjælper?

Nogle gange opdager man, at der allerede findes små undtagelser. Situationer, hvor barnet bliver vredt, men ikke slår, eller hvor konflikten stopper hurtigere.

Det kan vi bruge.

Hvis du først vil læse mere om, hvad familievejledning egentlig er, kan du begynde her:

Hvad er familievejledning, og hvornår kan det hjælpe?

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor slår mit barn mig?

Et lille barn kan slå sin forælder i vrede, frustration eller overvældelse, fordi barnet endnu ikke altid kan håndtere eller udtrykke følelsen på andre måder. Det betyder ikke, at du skal acceptere at blive slået. Stop handlingen tydeligt og hjælp barnet gennem følelsen.

Hvad gør jeg, hvis mit barn slår andre børn?

Stop først situationen, så det andet barn ikke bliver slået igen. Brug få og tydelige ord, og hjælp dit barn med at falde til ro. Når situationen er ovre, kan I vende tilbage til det, der skete, på en måde der passer til barnets alder.

Skal jeg skælde mit barn ud, når det slår?

Barnet har brug for at vide tydeligt, at det ikke må slå. Men tydelighed behøver ikke være det samme som skældud. Midt i en stor følelsesmæssig reaktion kan en kort grænse og hjælp gennem situationen være mere brugbar end en lang irettesættelse.

Er det normalt, at små børn slår?

Små børn kan reagere fysisk, når de bliver frustrerede eller overvældede, blandt andet fordi deres sprog og evne til at håndtere følelser stadig er under udvikling. Hvis slagene er meget hyppige eller voldsomme, eller hvis du er bekymret for barnets generelle trivsel og udvikling, bør du søge faglig rådgivning.

Referencer og faglige kilder

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i min faglige erfaring som pædagog og familievejleder samt relevant dansk faglig viden om små børns følelser og udvikling.

Artiklen er skrevet til generel information og kan ikke erstatte individuel lægelig, psykologisk eller anden specialiseret rådgivning.