Hvad er familievejledning – og hvornår kan det hjælpe?

Familievejledning er faglig støtte til forældre og familier, når noget i hverdagen, forældreskabet eller samspillet med barnet føles svært. Det kan blandt andet handle om usikkerhed, store følelser, grænsesætning, barnets reaktioner eller samarbejdet mellem forældrene.

Hvad er familievejledning egentlig – og hvornår giver det mening at søge den slags hjælp?

Man behøver ikke stå i en stor krise for at have brug for hjælp.

Det synes jeg faktisk er vigtigt at sige.

For nogle gange kan man som forælder gå længe med en følelse af, at man burde kunne finde ud af det selv.

Det er jo bare en fase.

Andre forældre kan tilsyneladende godt finde ud af det.

Jeg burde vide, hvad mit barn har brug for.

Eller måske har du allerede læst bøger, søgt på nettet og fået velmenende råd fra mennesker omkring dig, men står stadig med følelsen:

Hvad gør jeg så lige i vores familie?

Det er blandt andet dér, familievejledning kan give mening. For familievejledning handler ikke om at få endnu flere generelle råd. Det handler om at tage udgangspunkt i dig, dit barn, jeres familie og det, der konkret sker hos jer.

Hvornår kan familievejledning være relevant?

Familievejledning kan være relevant, når noget i familielivet bliver ved med at fylde, når du føler dig fastlåst, eller når du savner nye perspektiver på dit barns reaktioner eller din egen rolle som forælder. Du behøver ikke vente, til udfordringen er blevet stor, før du søger støtte.

Det kan være noget meget konkret.

Måske bliver dit barn voldsomt vredt, og du ved ikke længere, hvordan du skal reagere. Måske ender du med at råbe, selvom du havde besluttet dig for, at du ikke ville. Måske siger du nej igen og igen, men oplever ikke, at dit barn lytter.

Eller måske er det faktisk ikke dit barn, der bekymrer dig mest.

Måske er det dig selv i rollen som mor eller far. Du kan føle dig usikker, utilstrækkelig eller overvældet og være i tvivl om, hvorvidt du gør det godt nok.

Nogle forældre søger også hjælp, fordi de som par er begyndt at være meget uenige om, hvordan de skal håndtere bestemte situationer omkring barnet.

Det er forskellige problemstillinger, men fælles for dem kan være følelsen af:

Det, vi gør lige nu, virker ikke sådan, som vi ønsker.

Jeg er meget optaget af den tidlige indsats. Ikke kun når vi taler om barnets alder, men også når vi taler om de udfordringer, der opstår i en familie.

Familielivet må godt være svært indimellem. Små børn får store følelser. Forældre mister tålmodigheden. Der kommer perioder med mindre søvn, mere konflikt og mindre overskud.

Men hvis noget bliver ved med at fylde, eller du oplever, at I sidder fast i de samme mønstre, kan det give mening at få et fagligt blik udefra.

Hvad kan man få hjælp til hos en familievejleder?

En familievejleder kan støtte dig i mange forskellige udfordringer omkring forældreskab og familieliv. Det kan blandt andet være usikkerhed i forældrerollen, barnets store følelser, grænsesætning, konflikter, manglende overskud eller ønsket om bedre at forstå dit barns signaler og behov.

Der findes ikke én bestemt problemstilling, man skal have for at søge familievejledning. I mit arbejde med familier kan det blandt andet handle om:

• usikkerhed i forældrerollen og følelsen af ikke at slå til
• barnets store følelser og kraftige reaktioner
• grænsesætning og konflikter i hverdagen
• at forstå barnets signaler og behov
• manglende ro og overskud
• overgangen til at blive mor
• samspillet mellem forælder og barn
• uenighed mellem forældrene

Og det er vigtigt for mig, at den liste ikke bliver en facitliste. Du behøver ikke kunne sætte den rigtige overskrift på dit problem, før du søger hjælp.

Nogle forældre ved netop ikke helt, hvad der er galt. De ved bare, at hverdagen ikke føles, som de ønsker.

To af de udfordringer, jeg oftest møder, har jeg skrevet selvstændige artikler om:

Mit barn hører ikke efter – hvad gør jeg?

Mit barn får store følelser – hvordan hjælper jeg?

Familievejledning handler ikke kun om barnets adfærd

Når et lille barn reagerer kraftigt, kan vores første spørgsmål hurtigt blive:

Hvordan får vi barnet til at stoppe?

Men barnets adfærd er kun den del, vi umiddelbart kan se. Derfor bliver jeg også nysgerrig på, hvad der sker omkring barnet:

• Hvad skete lige inden?
• Hvornår opstår situationerne – og hvornår ser det anderledes ud?
• Hvad fortæller barnet med sine signaler?
• Hvad sker der samtidig i dig som forælder?

Små børn udvikler sig i tæt samspil med de voksne omkring dem. Sundhedsstyrelsens materiale til sundhedsplejen beskriver blandt andet, hvordan forældre kan være opmærksomme på de behov og følelser, der ligger bag barnets adfærd, og hvordan kvaliteten af den tidlige tilknytning har betydning for barnets socioemotionelle udvikling.

Det betyder ikke, at børn ikke skal møde grænser. Tværtimod. Små børn har også brug for voksne, der kan gå forrest og være tydelige.

Men vi kan godt være tydelige og samtidig være nysgerrige på barnet bag adfærden.

Min tilgang til familievejledning er løsningsfokuseret

I løsningsfokuseret familievejledning tager vi udgangspunkt i det, du ønsker skal være anderledes, dine ressourcer og de situationer, hvor noget allerede fungerer lidt bedre. Målet er at finde små realistiske skridt, der giver mening i netop din familie.

Den løsningsfokuserede tilgang er ressource- og styrkebaseret. For mig betyder det ikke, at problemet skal ignoreres. Problemet skal selvfølgelig have plads – jeg skal forstå, hvad du står med.

Men jeg er også meget interesseret i noget andet. Jeg kan for eksempel spørge:

• Hvad er dit bedste håb for samtalen?
• Hvis noget begyndte at blive bare en lille smule bedre, hvad ville du så lægge mærke til?
• Hvornår oplever du allerede små glimt af det, du ønsker mere af – og hvad gør du dér?
• Hvilket lille skridt kunne være realistisk herfra?

Det kan lyde simpelt. Men nogle gange bliver vi så optagede af alt det, der ikke fungerer, at vi næsten ikke længere får øje på de øjeblikke, hvor noget faktisk lykkes.

De øjeblikke er interessante. For måske findes der allerede noget dér, vi kan bygge videre på.

Den løsningsfokuserede tilgang er undersøgt internationalt, og systematiske forskningsoversigter og meta-analyser har fundet positive resultater på tværs af forskellige problemstillinger og målgrupper. Resultaterne varierer dog mellem studier og mellem forskellige typer af deltagere, og forskning i bestemte løsningsfokuserede interventioner kan ikke automatisk overføres til enhver form for familievejledning.

Du kommer ikke for at få at vide, om du er en god eller dårlig forælder. Det er heller ikke min opgave. Jeg tror ikke på, at familier har brug for endnu en person, der står på sidelinjen og fortæller dem alt det, de burde gøre anderledes.

Derfor skal der være plads til at tale ærligt om det, der er svært:

Jeg bliver så vred.

Jeg føler mig som en dårlig mor.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad mit barn har brug for.

Ikke for at placere skyld. Men for at forstå situationen og finde ud af, hvad du ønsker mere af i stedet.

Hvad er forskellen på familievejledning, familierådgivning og familiebehandling?

Familievejledning, familierådgivning og familiebehandling er betegnelser, der kan overlappe og bruges forskelligt. Familievejledning kan have fokus på støtte, refleksion og nye handlemuligheder, mens familiebehandling ofte bruges om mere strukturerede behandlingsforløb. Den konkrete fagpersons uddannelse, metode og tilbud er derfor vigtigere end titlen alene.

Familierådgivning ligger tæt på familievejledning og kan i praksis dække over mange af de samme former for støtte. Man kan derfor sagtens søge efter familierådgivning, når det egentlig er den form for familievejledning, jeg tilbyder, man leder efter.

Hos FamlyCare kalder jeg det familievejledning. Det passer godt til min måde at arbejde på: jeg kommer ikke med en færdig opskrift på, hvordan jeres familie skal fungere, men med min faglighed, mine spørgsmål og nye perspektiver.

Det vigtigste er ikke, hvad hjælpen kaldes. Det vigtigste er, at fagpersonens kompetencer og den støtte, der tilbydes, passer til det, du og din familie står med.

Er familievejledning det samme som terapi?

Familievejledning og terapi er ikke nødvendigvis det samme. Familievejledning tager udgangspunkt i konkrete udfordringer, ønsker og forandringer i familielivet og forældreskabet. Hvis problemstillingen kræver psykologisk, psykiatrisk eller anden specialiseret behandling eller udredning, kan der være behov for en anden fagperson eller indsats.

Det er vigtigt for mig at være tydelig omkring. Jeg er familievejleder og uddannet pædagog, og jeg skal ikke være alt for alle.

Hvis det, du står med, ligger uden for mit faglige område, er det vigtigere, at du får den rette hjælp, end at du får hjælp hos mig.

Skal mit barn være med til familievejledning?

Nej, ikke nødvendigvis. Familievejledning kan sagtens foregå som en samtale med én eller begge forældre uden barnet. Fokus kan være på, hvordan forældrene forstår og reagerer på bestemte situationer, og hvilke små forandringer de voksne kan skabe omkring barnet.

For nogle forældre kan det virke mærkeligt. Hvis udfordringen handler om barnet, skal barnet så ikke også være med?

Ikke nødvendigvis. Meget af mit arbejde handler om at støtte den voksne omkring barnet. Når vi som voksne bliver bedre til at forstå en situation, bevare mere ro eller gøre noget lidt anderledes, ændrer vi samtidig noget omkring barnet.

Kan begge forældre deltage?

Ja. Begge forældre kan deltage i familievejledning, hvis I står med en problemstilling, som I gerne vil arbejde med sammen. Det kan eksempelvis være uenighed om grænser, forskellige måder at reagere på barnet eller ønsket om at finde en tydeligere fælles retning i forældreskabet.

Her handler målet ikke om, at I skal blive ens. Børn kan godt have to forskellige forældre.

Men det kan være hjælpsomt at finde en fælles retning og blive tydeligere på, hvad I gerne vil skabe sammen omkring jeres barn.

Hvordan foregår familievejledning hos FamlyCare?

Familievejledning hos FamlyCare foregår online via Teams og tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig eller jer lige nu. Du kan vælge en individuel samtale på 60 minutter eller en længere samtale, hvis I er to forældre, der ønsker at arbejde med en problemstilling sammen.

Hos mig hedder familievejledningen Tryg Start.

Det vigtigste er ikke, at du på forhånd ved præcis, hvad problemet hedder. Vi kan begynde et andet sted:

Hvad fylder hos dig lige nu – og hvad er dit bedste håb for, hvad der skal blive anderledes?

Derfra undersøger vi sammen det, der allerede virker, dine ressourcer og de små skridt, der kan give mening for dig og din familie.

Se priser, varighed og hvordan du booker Tryg Start

Familievejledning skal ikke gøre dig afhængig af en familievejleder

For mig er målet ikke, at du skal gå fra samtalen og tænke:

Jeg må hellere spørge Catrin, næste gang noget bliver svært.

Tværtimod. Jeg vil gerne støtte dig i gradvist at blive tydeligere på, hvad du allerede ved om dit barn, hvad der virker hos jer, og hvordan du kan mærke, når I bevæger jer i den rigtige retning.

For du er den, der kender dit barn og din familie. Jeg kommer med min faglighed og mine spørgsmål – men du kommer med en viden om dit barn, som jeg aldrig kan have på forhånd.

Det er dér, vi skal mødes.

Ofte stillede spørgsmål om familievejledning

Hvornår bør man søge familievejledning?

Du behøver ikke vente på en stor krise. Familievejledning kan være relevant, hvis noget bliver ved med at fylde, hvis du føler dig fastlåst, eller hvis du ønsker nye perspektiver på dit barn, dig selv eller familielivet.

Er familievejledning og familierådgivning det samme?

Begreberne kan overlappe og bruges forskelligt. Familierådgivning kan dække over forskellige former for rådgivning til familier, mens familievejledning kan have fokus på støtte, refleksion og konkrete handlemuligheder. Hos FamlyCare kalder jeg min ydelse familievejledning.

Kan jeg komme alene til familievejledning?

Ja. Mange problemstillinger kan arbejdes med gennem samtaler med én forælder. Begge forældre kan også deltage, hvis problemstillingen giver mening at arbejde med sammen.

Skal mit barn deltage?

Nej, ikke nødvendigvis. Familievejledning kan foregå som samtaler med forældrene, hvor fokus blandt andet er på forståelsen af barnet, forældrerollen og de forandringer, de voksne kan skabe omkring barnet.

Hvilke problemer kan en familievejleder hjælpe med?

Det kan blandt andet være usikkerhed i forældrerollen, store følelser, grænsesætning, konflikter, barnets signaler, manglende overskud og uenighed mellem forældrene. Hvilken støtte der er relevant, afhænger af den enkelte families situation.

Referencer og faglige kilder

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i min faglige erfaring og tilgang til arbejdet med små børn og familier. Følgende faglige kilder er anvendt til at underbygge artiklens faglige udsagn:

Artiklen er skrevet til generel information og kan ikke erstatte individuel lægelig, psykologisk eller anden specialiseret rådgivning.