Kan baby mærke min stress under graviditeten? – det siger forskningen

Måske har du haft nogle uger, hvor du har været presset.

Du har haft meget på arbejde. Du sover dårligt. Der er problemer derhjemme. Eller måske er det selve graviditeten, der gør dig bekymret.

Og så kommer tanken:

Kan min baby mærke, at jeg er stresset?

Måske følger den næste tanke hurtigt efter:

Har jeg påvirket mit barn?

Det er et spørgsmål, jeg synes, vi skal være varsomme med at svare på. For når man er gravid, kan viden om stress meget hurtigt blive til endnu en ting, man føler, man skal gøre rigtigt.

Stress er en naturlig menneskelig reaktion, og det at opleve perioder med stress, bekymring eller svære følelser under graviditeten er ikke det samme som, at du har skadet dit barn. Forskningen undersøger sammenhænge mellem længerevarende eller høj belastning under graviditeten og forskellige udfald hos barnet, men sammenhængene er komplekse og kan ikke reduceres til, at “mor er stresset = baby tager skade”.

Det er en vigtig forskel.

Og måske især hvis du allerede går rundt og er bekymret.

Kan baby mærke, når jeg er stresset?

Dit barn udvikler sig i tæt samspil med din krop under graviditeten, og forskere undersøger blandt andet hormonelle og biologiske mekanismer, som kan være involveret, når den gravide oplever stress. Men forskningen giver ikke grundlag for at konkludere, at enhver følelse af stress direkte overføres til barnet på en enkel én-til-én måde.

Når vi bliver stressede, sker der forskellige ting i kroppen.

Stresshormoner som blandt andet kortisol er en del af kroppens normale stressrespons.

Men det er vigtigt ikke at lave den forklaring for simpel.

Et større forskningsreview af 48 studier fandt, at de fleste undersøgelser af stress tæt på og under graviditeten ikke fandt en klar sammenhæng med moderens kortisolniveau, og blandt de studier, der gjorde, var resultaterne ikke ensartede.

Derfor synes jeg, vi skal passe på udsagn som:

Når du er stresset, bliver din baby stresset.

Det lyder enkelt.

Men virkeligheden er mere kompleks.

Stress er heller ikke den eneste følelse, der kan give den bekymring. Du kan læse mere om hvad din baby kan mærke, når du er ked af det eller stresset.

Stress er en del af livet – også når du er gravid

Stress er en naturlig menneskelig reaktion på udfordringer og belastninger.

Det stopper ikke, fordi graviditetstesten viser to streger.

Du kan stadig have en konflikt med din partner.

Du kan have en dårlig dag på arbejdet.

Du kan blive ked af det.

Du kan blive vred.

Du kan være bange før en scanning.

Du kan have en periode, hvor livet simpelthen er svært.

Du skal ikke være rolig og harmonisk gennem hele din graviditet for at være en god mor.

Det er faktisk en pointe, jeg gerne vil understrege.

For hvis vi fortæller gravide, at stress kan påvirke barnet uden samtidig at forklare nuancerne, kan vi skabe et nyt problem:

At den gravide begynder at blive stresset over at være stresset.

Se video: Kan stress under graviditeten påvirke din baby?

I videoen fortæller jeg mere om, hvad der sker i kroppen ved stress under graviditeten, hvad vi ved om påvirkningen af barnet, og hvorfor det er vigtigt at tale om stress på en nuanceret måde – uden at skabe mere skyld eller bekymring hos den gravide.

Er al stress under graviditeten skadelig?

Nej. At opleve stress indimellem under graviditeten betyder ikke i sig selv, at dit barn tager skade. Stress er en naturlig del af livet, og det er vigtigt at skelne mellem kortvarige belastninger og stress, der er stærk eller står på over længere tid. Forskningen på området er kompleks, og påvirkningen afhænger blandt andet af belastningens styrke, varighed og den støtte og de ressourcer, du har omkring dig.

En travl dag, en konflikt eller en periode med bekymringer er derfor ikke det samme som at være udsat for en vedvarende og høj belastning over længere tid.

Det synes jeg er vigtigt at understrege, fordi viden om stress under graviditeten ikke skal blive endnu en grund til, at du som gravid bliver bange for dine egne følelser.

Du behøver ikke være rolig og afslappet gennem hele din graviditet for at passe godt på dit barn.

Hvad sker der i kroppen, når du bliver stresset?

Stress er kroppens måde at reagere på noget, der opleves som krævende eller belastende.

Når du bliver stresset eller bange, kan kroppen blandt andet frigive stresshormoner som adrenalin og kortisol.

Det kan fx mærkes som hurtigere puls, spændinger, uro eller problemer med at slappe af.

Det system har vi brug for.

Det hjælper os med at reagere på udfordringer.

Problemet er derfor ikke, at din krop overhovedet kan reagere med stress.

Det interessante er blandt andet belastningens styrke, varighed, sammenhængen den opstår i og de ressourcer og den støtte, du har omkring dig.

Forskningen i stress, graviditet og kortisol viser netop et komplekst billede, hvor blandt andet tidspunktet for belastningen og forskellige beskyttende og belastende faktorer kan have betydning.

Kan stress under graviditeten skade barnet?

Forskning har fundet statistiske sammenhænge mellem højere prænatal stress og forskellige graviditets- og udviklingsudfald. Men det betyder ikke, at almindelige perioder med stress skader barnet, eller at man ud fra én gravid kvindes stressniveau kan forudsige, hvordan hendes barn vil få det.

Det er vigtigt at forstå forskellen på sammenhæng og årsag.

Når forskere følger store grupper af gravide, kan de finde mønstre.

Men mennesker lever ikke i laboratorier.

Stress kan hænge sammen med mange andre forhold: søvn, økonomi, sygdom, sociale forhold, tidligere belastninger, psykisk trivsel, støtte og meget andet.

Selv kortisol, som ofte bliver fremhævet som forklaringen på, hvordan stress skulle påvirke fosteret, giver ikke et enkelt svar.

Et systematisk review fandt, at kun et mindre antal studier viste signifikante sammenhænge mellem moderens kortisol under graviditeten og senere udfald hos barnet, og forskerne vurderede, at stærke konklusioner var for tidlige.

Så når du læser overskrifter som:

Stress under graviditeten påvirker dit barn.

mangler der ofte en hel del nuancer bagefter.

“Har jeg allerede gjort skade på mit barn?”

Det her er måske den vigtigste del af artiklen.

For hvis du fandt artiklen, fordi du allerede er stresset, ønsker jeg ikke, at du går herfra med endnu en bekymring.

Måske har du haft en rigtig svær periode.

Og måske tænker du:

Jeg skulle have passet bedre på.

Jeg burde have været mere rolig.

Hvad hvis min baby har mærket det hele?

Men forskning om risiko på gruppeniveau kan ikke bruges til at konkludere, at din periode med stress har skadet dit barn.

At du har været stresset betyder ikke, at du har fejlet i din graviditet.

Og det betyder heller ikke, at du nu skal forsøge at være helt rolig resten af tiden.

Det ville for de fleste være et umuligt krav.

Det interessante spørgsmål kan i stedet være:

Hvordan har du det lige nu – og er der noget, du har brug for støtte til?

Hvordan kan stress påvirke kontakten til baby i maven?

Her kommer vi ind på det område, jeg selv arbejder med.

Når vi mennesker er meget belastede, kan vores opmærksomhed naturligt blive rettet mod det, der kræver noget af os.

Arbejdet.

Konflikten.

Bekymringen.

Det næste, vi skal nå.

Eller tankerne, der bliver ved med at køre.

Så kan det nogle gange være svært at finde de små øjeblikke, hvor man mærker efter og retter opmærksomheden mod barnet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at stress har ødelagt tilknytningen. Det kan ganske enkelt betyde, at der lige nu er meget andet, der kræver din opmærksomhed.

Det er en vigtig forskel for mig.

For kontakten skal ikke blive endnu et punkt på din to-do-liste.

Hvis du allerede har travlt og er presset, hjælper det næppe at få endnu en opgave:

Husk også at knytte dig ordentligt til baby.

Sådan ser jeg ikke prænatal tilknytning.

Oplever du, at der slet ingen følelsesmæssig forbindelse er lige nu, kan du læse Jeg føler ingen tilknytning til min baby i maven – er det normalt?

Du behøver ikke være rolig for at have kontakt med dit barn

Kontakt kræver ikke, at du først får fjernet al stress, uro og alle svære følelser. Du kan godt have kontakt med dit barn samtidig med, at livet omkring dig er svært.

Måske har du haft en kaotisk dag.

Du kommer hjem.

Sætter dig.

Og mærker pludselig et lille spark.

Du lægger hånden på maven.

Bare i nogle sekunder.

Det kan være kontakt.

Ikke fordi du pludselig er blevet fuldstændig afslappet.

Men fordi du et øjeblik registrerer:

Der er du.

Det er en af de ting, jeg gerne vil give gravide med:

Kontakten behøver ikke kun finde sted, når alt omkring dig er perfekt.

Er du i tvivl om, hvordan tilknytningen mellem dig og din baby udvikler sig? Prøv Tilknytningstjekket – et gratis refleksionsværktøj, der giver dig indsigt i, hvor du står lige nu.

Fem små måder at skabe mere ro og kontakt

Hvis du føler dig belastet, behøver du ikke begynde med en stor øvelse.

Du kan begynde meget mindre.

1. Læg hånden på maven

Ikke fordi du skal mærke noget bestemt.

Bare registrer kontakten mellem din hånd og din krop.

2. Mærk et par åndedrag

Du behøver ikke trække vejret på en bestemt måde.

Læg bare mærke til, at du trækker vejret.

3. Registrer barnets bevægelser

Hvis du er så langt i graviditeten, at du mærker barnet, kan du indimellem stoppe op og registrere bevægelserne.

Ikke analysere dem.

Bare mærke.

4. Sig noget til barnet

Det kan være højt.

Det kan også bare være inde i dig.

I dag har været en svær dag.

Hej, lille du.

Der behøver ikke komme noget bestemt tilbage.

5. Giv plads til et lille øjeblik

Du behøver ikke afsætte en halv time.

Måske er det 30 sekunder.

Måske to minutter.

Kontakt behøver ikke være langvarig for at være meningsfuld.

Hvis du gerne vil have flere konkrete idéer, har jeg også skrevet om 7 måder at skabe kontakt til baby i maven.

Hvad hvis jeg bliver stresset over ikke at kunne slappe af?

Det oplever jeg som en vigtig problematik.

Du forsøger måske at slappe af.

Men tankerne fortsætter.

Så tænker du:

Hvorfor kan jeg ikke engang finde ud af det her?

Og pludselig er forsøget på at skabe ro blevet endnu en præstation.

Derfor arbejder jeg ikke ud fra en idé om, at du skal kunne tømme hovedet eller være fuldstændig afslappet.

Hvis tankerne er der, er de der.

Hvis du er urolig, kan uroen også være der.

Måske kan du i stedet blive nysgerrig på:

Kan jeg være her sammen med mit barn – også selvom jeg ikke føler mig helt rolig?

Når bekymringer og stress hænger sammen

Stress og bekymringer kan selvfølgelig hænge tæt sammen.

Nogle gravide oplever, at det ikke nødvendigvis er arbejdspres eller en travl kalender, der skaber belastningen.

Det er graviditeten selv.

Frygten for at miste.

Frygten for en scanning.

Tanker om fødslen.

Bekymringer for barnet.

Hvis det er mere genkendeligt for dig, kan du læse min artikel om bekymringer under graviditeten.

Har du tidligere mistet, kan belastningen have en helt særlig karakter. Det har jeg skrevet om i Gravid efter at have mistet – når du er bange for at knytte dig til baby igen.

Og hvis du oplever, at bekymringerne betyder, at du slet ikke kan nyde graviditeten, kan du også læse Jeg kan ikke nyde min graviditet – hvorfor har jeg det sådan?

Når stressen bliver ved med at fylde

Hvis stress, angst eller bekymringer fylder så meget, at de påvirker din hverdag, din søvn eller din evne til at fungere, er det vigtigt at tale med din jordemoder eller læge.

Det er ikke noget, du behøver klare alene.

Der findes behandling og støtte til psykisk mistrivsel og angst under graviditeten.

Prænatal tilknytningsterapi erstatter ikke lægelig, psykologisk eller psykiatrisk behandling af stress, angst eller andre psykiske lidelser.

Det er vigtigt for mig at være tydelig omkring.

Sådan arbejder jeg med kontakten under graviditeten

Jeg er pædagog, familievejleder og prænatal tilknytningsterapeut og er uddannet i prænatal tilknytningsterapi hos psykolog Henrik Dybvad Larsen.

I mit arbejde er jeg ikke interesseret i at fortælle den gravide, at hun bare skal slappe af.

For nogle gange kan man ikke bare slappe af.

Jeg er mere interesseret i, hvad der sker i dig.

Hvad fylder?

Hvad gør det svært at finde plads til barnet?

Og kan vi skabe nogle øjeblikke, hvor kontakten får lidt mere plads – uden at du samtidig skal præstere ro, glæde eller en bestemt følelse?

For mig handler prænatal tilknytning ikke om den perfekte graviditet.

Det handler om kontakten mellem dig og dit barn i den graviditet, du faktisk står i.

Du kan læse mere om prænatal tilknytning og kontakten til dit ufødte barn.

Når du ønsker støtte til kontakten med dit ufødte barn

Hvis stress, bekymringer eller tidligere oplevelser fylder så meget, at du oplever, at det er svært at finde plads til kontakten med barnet, kan vi arbejde med netop kontakten i et prænatal tilknytningsforløb.

I mine forløb arbejder vi blandt andet med samtale, guidet afspænding, åndedræt, kropslig opmærksomhed og kontakten til barnet.

Målet er ikke at gøre dig til en gravid, der aldrig bliver stresset.

Det er heller ikke at få dig til at føle noget bestemt.

Vi tager udgangspunkt i dig og den graviditet, du står i.

Er du nysgerrig på selve metoden, kan du først læse hvordan jeg arbejder i et forløb

Du kan læse mere om prænatal tilknytningsterapi og mine forløb.

Du skal ikke være en perfekt rolig gravid

Hvis der er én ting, jeg håber, du tager med fra denne artikel, er det denne:

Du behøver ikke gennemføre ni måneder uden stress, bekymringer eller svære følelser for at være en omsorgsfuld mor.

Du er et menneske.

Og graviditeten foregår midt i et liv.

Nogle dage vil være rolige.

Andre vil ikke.

Hvis du har været presset, behøver næste skridt derfor ikke være:

Nu skal jeg stoppe med at være stresset for mit barns skyld.

Måske kan det i stedet være:

Hvordan har jeg det egentlig?

Hvad har jeg brug for?

Kan jeg give lidt plads til os lige nu?

Ofte stillede spørgsmål om stress under graviditeten

Kan baby mærke, når jeg er stresset?

Barnet udvikler sig i tæt biologisk samspil med den gravides krop, og forskere undersøger flere mulige mekanismer, der kan forbinde moderens belastning med fosterets miljø. Men det er for enkelt at sige, at enhver stressfølelse hos mor direkte bliver til stress hos barnet. Forskningen viser et langt mere komplekst billede.

Kan stress under graviditeten skade baby?

Forskning har fundet sammenhænge mellem højere eller længerevarende prænatal belastning og visse graviditets- og udviklingsudfald, men det betyder ikke, at almindelige stressperioder skader barnet. Resultater på gruppeniveau kan heller ikke fortælle, hvad en konkret stressperiode betyder for det enkelte barn.

Er det farligt at være ked af det eller bekymret som gravid?

Det er naturligt at opleve forskellige følelser under graviditeten. Hvis angst, lavt humør eller stress bliver ved, er svært at kontrollere eller påvirker din hverdag, bør du tale med din jordemoder eller læge.

Påvirker stress tilknytningen til baby?

At være stresset betyder ikke automatisk, at du har en dårlig tilknytning til dit barn. Hvis du er meget belastet, kan det dog opleves sværere at finde overskud og opmærksomhed til kontakten. Kontakten kan stadig være der og få mere plads gennem små øjeblikke i hverdagen.

Hvordan kan jeg få mere ro under graviditeten?

Der findes ikke én metode, der passer til alle. Små pauser, støtte fra andre, bevægelse, samtale og enkle åndedræts- eller afslapningsøvelser kan være hjælpsomme for nogle. Hvis stress eller angst fylder meget, er det vigtigt at søge relevant faglig støtte.

Faglige kilder og videre læsning

• Rinne, G.R. m.fl. (2023): Stress before conception and during pregnancy and maternal cortisol during pregnancy: A scoping review. PubMed.
• Zijlmans, M.A.C. m.fl. (2015): Associations between maternal prenatal cortisol concentrations and child outcomes: A systematic review. PubMed.
• Cortisol levels versus self-report stress measures during pregnancy as predictors of adverse infant outcomes. PubMed.
• NHS – Anxiety in pregnancy.
• World Health Organization – Stress.
• Larsen, Henrik Dybvad (2018): Fostrets og fødslens psykologi – Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen.

Artiklen er skrevet til generel information og kan ikke erstatte individuel lægelig, jordemoderfaglig, psykologisk eller psykiatrisk rådgivning.