Jeg føler ingen tilknytning til min baby efter fødslen – er det normalt?

Måske sidder du og læser det her midt om natten med dit barn i armene. Du holder det, mader det og står op, når det græder. Men den store, varme kærlighed, som alle har talt om, er ikke kommet. I stedet mærker du træthed, en underlig afstand og en tanke, du næsten ikke tør sige højt: Jeg føler ingen tilknytning til min baby.

Hvis det er dig, vil jeg gerne starte med at sige, at du ikke er forkert. Du er heller ikke den eneste. Mange mødre har det sådan i starten, og for de fleste kommer følelsen lidt efter lidt, i løbet af dage, uger eller måneder. Det betyder ikke, at der er gået noget galt mellem dig og dit barn.

Har du det samtidig psykisk rigtig svært, skal du ikke vente og se tiden an. Længere nede kan du læse, hvornår og hvor du kan få hjælp.

Artiklen handler om tiden efter fødslen. Er du gravid lige nu, har jeg skrevet om at føle ingen tilknytning til sin baby i maven.

Er det normalt ikke at føle tilknytning til sin baby efter fødslen?

Ja, det er meget mere almindeligt, end de fleste tror. Mange mødre mærker ikke den store kærlighed de første timer eller dage. For de fleste vokser den stille og roligt, efterhånden som de lærer deres barn at kende. At følelsen lader vente på sig, siger ikke noget om, hvilken mor du er.

Vi har et billede af, at kærligheden rammer i samme sekund, barnet bliver lagt op på brystet. Sådan er det for nogle, men langt fra for alle. I et kendt britisk studie fortalte omkring fire ud af ti førstegangsfødende, at de mest følte ligegyldighed, første gang de holdt deres barn. De fleste mærkede kærligheden i løbet af den første uge.

Når jeg taler med nybagte mødre, er det tit tavsheden, der gør det tungest. Mange går i ugevis uden at sige noget, fordi de er bange for, hvad det siger om dem. Derfor vil jeg sige det helt tydeligt: En følelse, der lader vente på sig, er ikke en dom over dig som mor.

Hvorfor mærker jeg ikke den kærlighed, jeg havde forventet?

Der er sjældent kun én forklaring. Ofte er det mange ting på én gang: en krop, der er helt udmattet, en fødsel, der blev anderledes, end du havde håbet, et lille menneske, der stadig føles lidt fremmed, og nætter, hvor du mest af alt prøver at holde dig vågen.

Den første tid med en nyfødt er voldsom, også når alt går godt. Når kroppen skal hele, og du ikke har sovet ordentligt i flere døgn, er der ikke altid plads til de store, varme følelser. Og så er der forventningerne. Har du glædet dig til at blive overvældet af kærlighed, kan det føles som et nederlag, når det ikke sker.

Nogle gange er det også nedtrykthed eller angst, der lægger sig imellem jer. Det betyder ikke, at du har en depression, bare fordi kærligheden lader vente på sig. Men har du det også svært på andre måder, er det værd at tage alvorligt.

Hvis vi sad over for hinanden, ville jeg spørge dig, hvad der fylder mest lige nu. Er det trætheden, fødslen eller skuffelsen over, at det ikke blev, som du havde forestillet dig? Dit svar siger som regel mere om, hvad du har brug for, end om hvad du føler for dit barn.

Hvornår kommer kærligheden til min baby?

Der findes ikke et bestemt tidspunkt. For nogle er følelsen der med det samme. Mange mærker den i løbet af de første dage eller uger, og for andre vokser den langsomt over flere måneder. Den lader sig sjældent presse frem, men den får mere plads, efterhånden som du og dit barn lærer hinanden at kende.

For mange mødre kommer omsorgen først og følelsen bagefter. Du ammer eller giver flaske, trøster og vugger, og det føles mere som ansvar end som forelskelse. Det er helt i orden. Det er ofte netop i alle de gentagne, almindelige øjeblikke, at følelsen vokser frem.

For mange viser kærligheden sig i små glimt frem for i ét stort øjeblik. Det kan være første gang, dit barn falder til ro på dit bryst, eller den dag, du opdager, at du savner det efter et par timer væk. Så giv ikke dig selv en deadline. Spørg hellere dig selv, hvad der kunne hjælpe dig til at være bare lidt mere til stede sammen med dit barn i dag.

Er bonding og tilknytning det samme?

Ikke helt, og forskellen kan faktisk lette lidt på samvittigheden. Bonding er det, du føler for dit barn. Tilknytning er barnets bånd til dig og de andre trygge voksne omkring det. I daglig tale blander vi de to ting sammen.

Dit barns tilknytning vokser ud af den omsorg, det møder igen og igen. Når du lægger mærke til dets signaler og prøver at svare på dem, giver du det tryghed, også på de dage, hvor din egen følelse er stille.

Fra mine mange år med de helt små børn i vuggestue ved jeg, hvor meget der ligger i det helt almindelige: at der kommer en voksen, når man græder, og at nogen prøver at forstå, hvad man har brug for. Du kan altså godt være en tryg voksen for dit barn, mens din egen følelse stadig er ved at finde sin form.

For nogle begynder relationen allerede i graviditeten, som jeg skriver om i artiklen om prænatal tilknytning. For mange andre tager den først for alvor fat efter fødslen.

Kan en svær fødsel påvirke kontakten til barnet?

Ja, det kan den. Har fødslen været skræmmende, lang eller helt anderledes, end du havde forestillet dig, kan det være sværere at mærke kontakten til dit barn i starten. Det er en forståelig reaktion og ikke et tegn på, at du holder mindre af dit barn.

Har kroppen oplevet fødslen som farlig, kan den have brug for tid til at falde til ro, og så kan båndet til barnet føles svagere i en periode. Det samme kan gælde, hvis du og dit barn var adskilt efter fødslen, fx fordi barnet skulle på neonatalafdeling.

Bliver fødslen ved med at fylde, fordi du genoplever den eller drømmer om den om natten, så tal med din sundhedsplejerske eller læge. Det skal du ikke gå alene med.

Nogle har også gået med en forsigtighed allerede i graviditeten, fx efter et tidligere tab. Kender du det, kan du læse om at være bange for at knytte sig til sit ufødte barn.

Hvordan kan jeg lære mit barn at kende?

Start småt og i hverdagen. Kontakten vokser ofte ud af helt almindelige øjeblikke, som hverken skal være øvelser eller give en bestemt følelse.

Når jeg vejleder familier, foreslår jeg tit at vælge ét lille øjeblik om dagen, hvor du ikke skal nå noget. Det kan være fem minutter med dit barn på brystet efter badet eller et øjeblik på puslebordet, hvor du kigger på dit barn i stedet for på uret. Vælg det, der føles muligt for dig i dag:

• Læg mærke til signalerne. Dit barn kan vende hovedet væk, gabe eller blive uroligt, når det har fået nok. Du kan læse mere om tegn på en overstimuleret baby.
• Hold dit barn tæt. Nærhed kræver ikke, at du siger eller gør noget særligt.
• Kig på dit barn, når det er vågent og roligt. Det er i de stunder, det har mest overskud til at kigge tilbage.
• Brug din stemme. Fortæl, hvad du gør, eller nyn noget, du selv holder af.
• Vær med i omsorgen. Bad, trøst og putning er også måder at lære hinanden at kende på.
• Giv relationen tid. Følelsen vokser sjældent af at blive presset.

Hjælper hud-mod-hud?

Hud-mod-hud kan være en dejlig og rolig måde at være tæt på dit barn. Det kan hjælpe barnets krop med at finde balance efter fødslen og gøre amningen lettere, men det er ingen garanti for, at en bestemt følelse dukker op hos dig. Brug det, hvis det føles rart, og lad det være, hvis det føles som en prøve.

Hvad hvis min partner virker mere knyttet til barnet?

Det sker ofte, og det betyder ikke, at du er gået glip af noget, der ikke kan indhentes. Forældre knytter sig i hver deres tempo. Den, der ikke har født, har heller ikke en fødsel og en krop i heling at komme sig over.

Det kan gøre ondt at se din partner falde til ro med barnet, mens du selv føler dig på afstand. Prøv alligevel at se det som noget godt. Dit barn har to trygge voksne, og du kan få lov at hvile, mens relationen mellem jer får tid.

Det kan også være omvendt. Fædre og medmødre kan også have det svært efter en fødsel, og uanset hvem af jer det gælder, betyder det meget, at I kan støtte hinanden og sige tingene højt.

Hvornår bør jeg søge hjælp?

Tal med din sundhedsplejerske eller din læge, hvis afstanden til dit barn varer ved eller fylder meget. Det gælder især, hvis du samtidig er nedtrykt det meste af tiden, har stærk angst, ikke kan sove, selvom barnet sover, eller har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Har du tanker om at skade dig selv eller dit barn, skal du have hjælp med det samme.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at skelne mellem to ting. Den ene er at føle mindre kærlighed eller kontakt, end du havde forventet, mens du ellers har det nogenlunde. Det er almindeligt, og for de fleste ændrer det sig med tiden. Den anden er at have det psykisk dårligt i længere tid. Det skal du ikke bære alene.

Mange har tudedage lige efter fødslen, og de går typisk over i løbet af mindre end ti dage. Varer nedtryktheden ved, kan det være en fødselsdepression, og det kan for nogle gøre det sværere at knytte sig til barnet. De fleste bliver raske igen med den rette hjælp.

Kontakt din sundhedsplejerske eller læge, hvis du:

• er ked af det eller føler dig tom det meste af dagen i mere end to uger
• har mistet lysten til det, du plejer at have glæde af
• har stærk angst eller bekymringer, der ikke slipper dig
• ikke kan sove, selvom barnet sover, eller ikke kan få hverdagen til at fungere
• stadig mærker en stor afstand til dit barn, og det fylder meget for dig

I de fleste kommuner spørger sundhedsplejersken ind til fødselsdepression omkring to måneder efter fødslen, men du kan altid tage det op før.

Ved tanker om at skade dig selv eller dit barn: Kontakt din egen læge eller lægevagten med det samme. Er der akut fare, så ring 112. Har du tanker om selvmord, kan du også ringe anonymt til Livslinien på 70 201 201.

Jeg er familievejleder og hverken læge eller psykolog, så jeg kan ikke vurdere, om der er tale om en depression. Er du i tvivl, så start hos din sundhedsplejerske eller læge. Du vil ikke være den første, der siger det højt.

Hvad gør jeg med skylden over mine følelser?

Skyld og skam følger ofte med, når kærligheden ikke kommer, som du havde forventet. Det er forståeligt, men de to følelser gør det sværere at sige noget højt, og det er lige præcis det, der hjælper.

Det, du føler lige nu, er ikke en endelig opgørelse over jeres relation, men et øjebliksbillede fra en meget krævende tid. Prøv at fortælle det til én person, du er tryg ved, fx din partner, en veninde eller din sundhedsplejerske. Jeg havde troet, det ville føles anderledes er en fin måde at begynde på.

Læg også mærke til de små tegn på kontakt, der allerede er der. Du ved fx, hvordan dit barn bedst falder til ro, eller hvilken lyd det laver, når det er ved at blive sultent. Det er også kontakt, selvom følelsen ikke er stor endnu.

Noget af det, jeg brænder for i mit arbejde, er at få talt om de følelser, der ikke passer ind i fortællingen om den lykkelige start. Jeg oplever tit, at skammen gør det sværere at række ud end følelserne selv.

Relationen udvikler sig også efter de første uger

Relationen mellem dig og dit barn bliver ikke afgjort i de første uger. Den bygges i tusindvis af små øjeblikke, og den må gerne vokse, også selvom begyndelsen var stille.

Vil du spejle dig i andre mødre og få mere viden, kan du kigge forbi FamlyCare Start, mit gratis online fællesskab, som også er for dig, der er blevet mor.

Ofte stillede spørgsmål om tilknytning efter fødslen

Er det normalt ikke at føle kærlighed til sin baby med det samme?

Ja. Mange mødre mærker ikke den store kærlighed lige efter fødslen. For de fleste vokser følelsen stille og roligt, i takt med at de lærer deres barn at kende.

Hvornår kommer kærligheden til baby?

Det er forskelligt. Nogle mærker den med det samme, mange i løbet af de første uger, og for nogle tager det flere måneder. Der er ingen frist, du skal nå.

Hvorfor føler jeg ingen tilknytning til min baby?

Der er sjældent kun én grund. Udmattelse, en svær fødsel, store forventninger og bekymringer kan alle spille ind. Har du det samtidig psykisk svært, så tal med din sundhedsplejerske eller læge.

Kan jeg være en god mor, selvom kærligheden ikke kom med det samme?

Ja. Den omsorg, du giver dit barn hver dag, betyder rigtig meget, også mens følelsen stadig er på vej.

Kan en svær fødsel påvirke tilknytningen til barnet?

Ja. En skræmmende eller traumatisk fødsel kan gøre det sværere at mærke kontakten til barnet i en periode. Bliver fødslen ved med at fylde, så tal med din sundhedsplejerske eller læge om den.

Kan fødselsdepression påvirke følelsen af tilknytning?

Ja. Har man det psykisk svært efter fødslen, kan det være sværere at mærke båndet til barnet, og det gælder både mødre og fædre. Manglende kærlighedsfølelser er dog ikke i sig selv et tegn på depression.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Kontakt din sundhedsplejerske eller læge, hvis afstanden til barnet varer ved, eller hvis du er nedtrykt, angst eller har svært ved at fungere. Ved tanker om at skade dig selv eller dit barn skal du kontakte din læge eller lægevagten med det samme. Er der akut fare, så ring 112.

Artiklen er til generel information og erstatter ikke individuel lægelig eller sundhedsfaglig rådgivning. Har du det psykisk svært efter fødslen, så kontakt din sundhedsplejerske eller læge.