Jeg glæder mig ikke til at blive mor – hvorfor har jeg det sådan?

Måske var graviditeten ønsket. Måske har du endda ventet længe på de to streger, og mennesker omkring dig glæder sig på dine vegne.

Alligevel mærker du ikke helt den følelse, du havde forestillet dig.

Når nogen spørger: “Glæder du dig til at blive mor?”, svarer du måske ja, fordi det virker som det naturlige svar. Men indeni er det mere kompliceret. Måske fylder usikkerheden mere end glæden, eller måske tænker du meget på alt det, der kommer til at ændre sig, når barnet bliver født.

Og så kan en anden bekymring snige sig ind:

Hvad siger det om mig, at jeg ikke glæder mig mere?

For mange bliver det næsten værre end selve følelsen. Ikke alene glæder du dig ikke, som du havde forventet. Du begynder måske også at blive bekymret for, hvad det betyder om dig som kommende mor.

Er det forkert, at jeg ikke glæder mig til at blive mor?

Nej. At du ikke mærker en stor glæde ved tanken om at blive mor lige nu, betyder ikke i sig selv, at du ikke ønsker dit barn, eller at du bliver en dårlig mor. At få et barn er en stor livsforandring, og glæde, tvivl, bekymring og ambivalens kan godt eksistere side om side.

Du kan godt ønske dit barn uden at glæde dig til rollen som mor

Noget af det første, jeg ville være nysgerrig på sammen med dig, er forskellen mellem dit barn og alt det, du forbinder med at blive mor.

For de to ting er ikke nødvendigvis det samme.

Du kan længes efter at møde din baby og samtidig være bekymret for ansvaret, søvnen, parforholdet eller forandringerne i din hverdag. Du kan også være bange for at miste noget af din frihed eller den version af dig selv, du kender i dag.

Måske tænker du:

Kan jeg finde ud af det?

Hvad hvis jeg savner mit gamle liv?

Hvad hvis jeg ikke føler mig som en mor?

Hvad hvis det hele bliver for meget?

Når alle de tanker bliver samlet under én overskrift, kan konklusionen hurtigt blive: “Jeg glæder mig ikke til mit barn.”

Men måske er det slet ikke dét, der foregår.

Mit råd til dig

Hvis du sad overfor mig og fortalte, at du ikke glæder dig til at blive mor, ville jeg ikke starte med at forsøge at overbevise dig om, at du burde glæde dig.

Jeg ville hellere spørge:

Hvad er det egentlig ved at skulle blive mor, der fylder hos dig?

Er det ansvaret? Frygten for at miste dig selv? Usikkerheden omkring, om du kan finde ud af det? Eller mærker du faktisk også en afstand til barnet inde i maven?

Er det især ansvaret og selve moderrollen, der gør dig urolig, kan du læse mere om at være bange for at blive mor.

Der er stor forskel på de ting, og når du begynder at skille dem ad, kan det også blive lettere at forstå, hvad du har brug for.

Når du tænker: “Jeg burde glæde mig mere”

Graviditet er en særlig tid, fordi omgivelserne ofte bliver meget optagede af, hvordan du har det.

Din mave vokser, og andre kan se, at der er et barn på vej. De spørger måske begejstret, om du glæder dig, om du er spændt, og om du snart ikke kan vente længere.

De fleste mener det kærligt.

Men hvis det ikke er sådan, du har det, kan spørgsmålene komme til at gøre ondt. Hver gang nogen fortæller dig, hvor lykkelig du må være, bliver du måske lidt mere opmærksom på den glæde, du selv synes, du mangler.

Det kan også blive forstærket af sociale medier, hvor graviditet og moderskab ofte bliver vist i små glimt. Du ser den gravide, der nusser sin mave, glæder sig til barslen og allerede virker helt sikker i sin kommende rolle.

Men du kan kun se hendes yderside. Du ved ikke, hvilke tanker hun har, når hun ligger vågen om aftenen.

Måske er det ikke din baby, du er usikker på

Nogle gange ligger der noget meget konkret under sætningen “jeg glæder mig ikke”.

Det kan være tanken om ansvaret for et lille menneske. Det kan være bekymringer for dit parforhold eller for, hvordan din hverdag og dit arbejdsliv kommer til at se ud. Det kan også være en uro omkring, om du stadig får lov til at være den, du er, når du samtidig bliver mor.

At få et barn betyder ikke kun, at et barn kommer til verden. Der sker også en stor forandring i dit eget liv, og for mange tager det tid at finde sig til rette i den nye identitet.

Den overgang behøver ikke føles entydigt lykkelig.

Du kan både glæde dig til noget nyt og have svært ved at sige farvel til noget af det gamle.

Hvad er det egentlig, der fylder hos dig?

Det du tænker eller mærker	Det kan være værd at være nysgerrig på
“Jeg glæder mig ikke til at blive mor”	Er det selve moderrollen, ansvaret eller forandringerne i dit liv, der gør dig usikker?
“Jeg er bange for at miste mig selv”	Måske handler det om frihed, identitet, arbejde, parforhold eller tid til dig selv.
“Jeg føler ikke rigtig noget for min baby endnu”	Her kan det være kontakten til barnet, du savner eller bliver bekymret over.
“Jeg er bange for at glæde mig”	Tidligere tab, fertilitetsforløb eller meget bekymring kan gøre det sårbart at give sig hen til glæden.
“Jeg ville ønske, jeg ikke var gravid”	Det er en anden og mere alvorlig oplevelse, som fortjener plads og støtte uden at blive presset ind under almindelig usikkerhed om moderrollen.

Når du får skilt tankerne lidt ad, bliver det også lettere at se, hvad du har brug for. For “jeg glæder mig ikke til at blive mor” kan dække over meget forskellige følelser.

Mit råd er derfor, at du ikke starter med at spørge dig selv, om du føler det rigtige.

Start med at spørge:

Hvad er det egentlig, jeg reagerer på?

Hvad hvis jeg er bange for at miste mig selv?

Det kan være en svær tanke at sige højt, især hvis barnet er meget ønsket.

For hvordan kan man ønske sig et barn og samtidig være bange for det liv, der følger med?

Men de følelser kan godt eksistere samtidig.

Måske er du bange for at miste friheden til bare at tage af sted. Måske elsker du dit arbejde og er usikker på, hvordan det bliver at træde ud af det i en periode. Det kan også være dit parforhold, din tid alene eller følelsen af selv at bestemme over din hverdag, du er bange for at miste.

Mit råd er at prøve at gøre bekymringen mere konkret.

Ikke for at analysere dig selv i stykker, men fordi en konkret frygt ofte er lettere at forstå end den store, tunge tanke:

“Der er noget galt med mig, fordi jeg ikke glæder mig.”

Prøv fx at færdiggøre sætningen:

“Når jeg tænker på at blive mor, er jeg mest bange for…”

Det svar, der kommer, kan fortælle dig meget mere end spørgsmålet om, hvorvidt du glæder dig nok.

Betyder det, at jeg ikke kommer til at elske mit barn?

Manglende glæde er ikke det samme som manglende kærlighed

At du er usikker på livet som mor lige nu, betyder ikke, at du ikke kan knytte dig til eller elske dit barn. Følelser udvikler sig forskelligt, og dine følelser under graviditeten kan ikke alene fortælle, hvordan relationen til dit barn bliver efter fødslen.

Nogle mærker en stærk kontakt til barnet allerede under graviditeten, mens den hos andre vokser mere stille og gradvist frem.

Det samme gælder efter fødslen. Nogle oplever en meget stærk følelse, første gang barnet bliver lagt på brystet, mens andre først lærer deres barn at kende lidt efter lidt og mærker relationen vokse undervejs.

Forskning i prænatal tilknytning peger på en sammenhæng mellem kontakten under graviditeten og den senere relation, men sammenhængen er ikke så enkel, at dine følelser lige nu kan bruges til at forudsige, hvilken mor du bliver.

Du kan godt være bekymret for dit kommende liv som mor og samtidig passe på dit barn. Du kan også være ambivalent og stadig være meget optaget af, hvordan din baby har det.

Og du kan godt savne dele af dit gamle liv, selvom du elsker det barn, der er på vej. Vi mennesker kan rumme flere følelser på samme tid.

Er det det samme som ikke at kunne nyde sin graviditet?

Ikke nødvendigvis.

Det er faktisk en vigtig forskel.

Du kan godt have det fint med selve graviditeten, mærke barnet og måske endda nyde dele af den, samtidig med at du bliver urolig, når du tænker på livet som mor.

Omvendt kan du glæde dig meget til at møde dit barn og stadig have svært ved selve graviditeten.

Hvis det især er graviditeten, du har svært ved at være i, kan du læse min artikel om ikke at kunne nyde sin graviditet. Der går jeg mere i dybden med følelsen af, at graviditeten ikke føles, som du havde håbet.

Hvad hvis kontakten til min baby også føles svær?

For nogle ligger usikkerheden primært i tankerne om livet efter fødslen. Hos andre hænger den også sammen med kontakten til barnet inde i maven.

Måske har du svært ved overhovedet at forstå, at der ligger dit barn derinde. Du passer på dig selv, går til undersøgelserne og gør alt det, du skal, men den følelsesmæssige forbindelse føles stadig fjern.

Det kan også være, at du holder lidt igen. Måske har du tidligere mistet, været igennem et langt fertilitetsforløb eller haft en graviditet fyldt med bekymringer, og en del af dig tør endnu ikke helt læne sig ind i det.

Begge dele er almindelige, og jeg går mere i dybden med dem i artiklerne om ikke at mærke nogen tilknytning til sin baby og om at være bange for at knytte sig.

Det betyder ikke, at du skal presse en bestemt følelse frem.

Men det kan være værd at blive nysgerrig på, hvordan kontakten faktisk føles for dig.

Du behøver ikke presse glæden frem

Når du opdager, at du ikke føler det, du havde forventet, kan løsningen let blive:

Så må jeg prøve at være mere positiv.

Men mit råd til dig er noget andet.

Prøv ikke først og fremmest at ændre følelsen. Prøv at forstå den.

Hvad er det ved moderskabet, der føles svært? Hvad er du bange for? Er der noget, du faktisk glæder dig til, selvom det måske fylder mindre lige nu? Og hvad ville gøre det mere trygt for dig at træde ind i rollen som mor?

Du behøver ikke besvare alle spørgsmålene på én gang. Bare dét at stoppe op og give plads til det, du faktisk føler, kan være mere hjælpsomt end at bruge energi på at prøve at føle noget andet.

Du kan begynde helt småt med kontakten

Hvis du gerne vil skabe lidt mere plads til din baby midt i alle tankerne om fremtiden, behøver du ikke gøre noget stort eller særligt.

Du behøver heller ikke sætte dig ned og forsøge at fremkalde kærlighed.

Måske kan du lægge en hånd på maven et øjeblik, når du alligevel sidder stille. Mærk din egen krop og vid, at dit barn er derinde.

Du kan fx sige:

“Jeg ved ikke helt endnu, hvordan det bliver. Men jeg er her.”

For mig er det også kontakt.

Det behøver ikke være en magisk oplevelse, og du behøver ikke mærke noget bestemt bagefter.

Hvad siger dine bekymringer egentlig om dig?

Når en gravid fortæller mig, at hun er bange for ikke at blive en god mor, bliver jeg ofte nysgerrig på, hvor meget hun allerede tænker over sit barns behov.

Måske bruger du meget tid på at spekulere på, om du gør det rigtige, om din baby har det godt, og hvordan du bliver som mor.

Det betyder ikke, at bekymringerne bare skal ignoreres. Men de er heller ikke automatisk tegn på manglende omsorg.

Nogle gange fylder spørgsmålet “bliver jeg en god nok mor?” netop, fordi det betyder utrolig meget for dig at være det.

Hvornår skal jeg sige det højt til nogen?

Blandede følelser omkring det kommende moderskab er én ting. At have det psykisk rigtig svært er noget andet, og her synes jeg, det er vigtigt, at du ikke står alene med det.

Hvis du gennem længere tid er meget trist, angst eller håbløs, eller hvis bekymringerne fylder så meget, at de påvirker din søvn, din hverdag eller din evne til at fungere, så fortæl din jordemoder eller læge, hvordan du har det.

Det gælder også, hvis dine tanker bliver meget mørke, eller du får tanker om, at du ikke ønsker at være her.

Du behøver ikke vente på, at det bliver værre, før du må bede om hjælp.

Du behøver ikke have styr på, hvordan du skal føle

At blive mor er en stor overgang, og du må gerne være midt i den uden allerede at kende dig selv på den anden side.

Du kan glæde dig til dit barn og være bange for dit nye liv. Du kan være taknemmelig for graviditeten og samtidig savne noget af det, du har nu. Nogle dage kan glæden fylde, mens tvivlen fylder mere på andre.

Mit råd til dig er derfor ikke at lede efter den følelse, du tror, du burde have.

Vær i stedet nysgerrig på den, du faktisk har.

For måske handler det ikke om, at du ikke ønsker at være mor.

Måske handler det om, at du endnu ikke ved, hvordan det bliver at være dig som mor.

Og det må godt tage tid at finde ud af.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt ikke at glæde sig til at blive mor?

Det kan godt forekomme, at glæde og usikkerhed eksisterer samtidig under graviditeten. At blive mor indebærer store ændringer i både hverdagen, relationerne og ens egen identitet, og derfor behøver følelsen ikke være entydigt positiv hele tiden.

Betyder det, at jeg ikke elsker min baby?

Nej. At være usikker på rollen som mor er ikke det samme som ikke at elske eller ønske sit barn. Prøv i stedet at være nysgerrig på, om det er barnet, kontakten eller forandringerne i dit eget liv, der fylder hos dig.

Betyder det, at jeg bliver en dårlig mor?

Dine følelser under graviditeten kan ikke i sig selv afgøre, hvilken mor du bliver. Relationer udvikler sig over tid, og der er stor forskel på, hvornår og hvordan følelsen af at være mor vokser frem.

Kan jeg glæde mig til min baby uden at glæde mig til at blive mor?

Ja. Du kan sagtens glæde dig til at møde dit barn og samtidig være usikker på ansvaret, friheden, parforholdet eller alle de andre forandringer, der følger med moderskabet.

Hvorfor bliver jeg ked af det, når andre spørger, om jeg glæder mig?

Det kan være, fordi spørgsmålet rammer forskellen mellem det, du tror, du burde føle, og det du faktisk mærker. Når alle omkring dig forventer glæde, kan tvivl og usikkerhed lettere komme til at føles forkerte.

Hvad hvis jeg er bange for at miste mig selv, når jeg bliver mor?

Prøv at blive mere konkret omkring, hvad du er bange for at miste. Det kan være din tid, frihed, identitet, dit arbejdsliv eller forholdet til din partner. Når du får sat ord på det, bliver det også lettere at tale om, hvordan der fortsat kan være plads til dig, når du bliver mor.

Hvornår bør jeg tale med nogen?

Hvis tristhed, angst, håbløshed eller bekymringer bliver ved med at fylde meget eller påvirker din hverdag, så tal med din jordemoder eller læge. Du behøver ikke vide præcis, hvad der er galt, før du må fortælle, at du har det svært.

Kilder og videre læsning

• Trombetta, T. et al. (2021). Pre-natal Attachment and Parent-To-Infant Attachment: A Systematic Review. Frontiers in Psychology, 12, 620942. DOI: 10.3389/fpsyg.2021.620942.
• Abasi, E. et al. (2021). Evaluating the effect of prenatal interventions on maternal–foetal attachment: A systematic review and meta-analysis. Nursing Open, 8(1), 4–16. DOI: 10.1002/nop2.648.

Denne artikel er skrevet af en familievejleder og prænatal tilknytningsterapeut og erstatter ikke individuel lægelig, jordemoderfaglig, psykologisk eller psykiatrisk rådgivning. Har du det svært, så kontakt din jordemoder, læge eller sundhedsplejerske.